Teateranmeldelse.dk

Tilbage til forsiden

 
 
Når alt går op i en højere enhed og man bare vil have mer’ og mer’
Af Louise Nabe

Nick Cave teaterkoncert
Betty Nansen
(10/1 09 - 14/2 09)


Når alt går op i en højere enhed og man bare vil have mer’ og mer’
… teater når det er så godt at det kan sidestilles med euforiserende stoffer!


At mangle ord er ikke et fænomen, der overgår mig særlig ofte. Spørg blot min omgangskreds! Men her, hvor jeg skal forsøge at sætte ord på Aarhus Teaters Nick Cave Teaterkoncerten – der huserer på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison frem til den 14. februar – er det alligevel som om, at jeg mangler dem … ordene. Kun ganske enkelte kommer flydende af sig selv: Kom af sted! Se den selv!

Et sort, syret og sygt univers – der er så smukt, så smukt
Alt er stille. Der sidder ti mennesker på scenen. Alle ser de lidt malplacerede ud. Forrest sidder en ældre mand med en bibel. Én for én kalder/tvinger han de henholdsvis surmulende, forskrækkede, vrængende, udfordrende, undskyldende, ”I-don’t-give-a-fuck” personer frem for – viser det sig – at bekende deres synder. Og pludselig er alt ikke stille mere, men er forvandlet til en malstrøm af musik, menneskelige neuroser, forbrydelser, religiøs fanatisme, tragedier, perversioner med meget, MEGET mere … blandt andet ønsket om nærvær, om kærlighed og at blive elsket og om at finde sig en plads, midt i dette helvede, der har vist sig, at være livet.

Det er så sort, så sort – og så uendeligt smukt!

Skuespiller, sanger, musiker i en skøn forening
At forestillingen fungerer så overbevisende skyldes foruden et vanvittig godt materiale, at de ti skuespillere og sangere på scenen – ja undskyld mig – spiller og synger en hvis legemsdel ud af bukserne. Ved premieren på Edison var der enkelte problemer med lydudstyret, men ellers var der ikke en finger at sætte på noget som helst. Godt nok fik vi at vide, at man lige et par dage forinden havde måttet inddrage et par krykker og en kørestol i forestillingen, da Anne Sofie Byder havde brækket benet under en ulykke på scenen. Men selv det var indpasset på skønneste vis i forestillingen og havde vi ikke vidst bedre, tror jeg ikke, at vi havde troet andet, end at det var en del af ”det hele”.

En genistreg
Der er ingen tvivl om, at Aarhus Teater og idémanden bag det hele, Thomas Bang (der selv medvirker i forestillingen) med Nick Cave Teaterkoncerten har bedrevet en genistreg og det er ikke så mærkeligt, at forestillingen allerede i to ombæringer har spillet for udsolgte huse i Århus. Måske ville det ikke være en dum ide at oversætte de smukt oversatte/genfortolkede Nick Cave sange tilbage til oprindelsessproget og sende hele molevitten ud i alverden, for at vise hvad dansk teater kan præstere.

Jeg vil i hvert fald gøre mit for at komme ud at se den, hvor end den måtte dukke op: For at blive blæst omkuld af de enorme mængder vrede, der kastes ud af musikken og skuespillerne, for at blive forført af vanviddet på scenen og for at føle suget i mellemgulvet og tåren i øjenkrogen, når den mærkværdige ”preacherman” pludselig indrømmer, at det eneste han egentlig nogensinde har bedt om er, at hans elskede igen må finde vejen ”ind i min favn”.

Nå – nu fandt jeg ordene alligevel, lader det til, men for nu at opsummere er det stadig fåmæltheden, der får lov at gøre sit: Kom af sted! Se den selv!
 

link: læs anmeldelsen fra første opførelse på Aarhus teater i 2006 her
 

Instruktion: ROLF HEIM Medvirkende: THOMAS BANG, KASPARTIN LØNNBERG ,MARIE DALSGAARD OLE WESTH-MADSEN, ANNE SOFIE BYDER m.fl. Musikere: ANDERS BIRK, KLAUS THRANE, TOM BILDE og SØREN GRAVERSEN Scenografi: SISSE GERD JØRGENSEN



Anne Sofie Byder og Ole Westh-Madsen

Foto Jan Jul
 

ww.teateranmeldelse.dk                  Ansvarlig Bjarke Eijgendaal                           kontakt: teater@teateranmeldelse.dk