Teateranmeldelse.dk

Tilbage til forsiden

 
 
Farce i Lønneberg
af Henriette Cohen Simonsen

Fest i Lønneberg
efter Astrid Lindgrens historier – bearbejdet af Ninette Mulvad
Odense Teater – Store Scene
Spilleperiode: 20. november 2008 – 31. december 2008

Forventninger i høje sæder
Forventningerne var store – både hos børn og barnlige sjæle – da der en kold novemberaften var premiere på ”Fest i Lønneberg”, som er efterfølgeren til den forestilling om Emil, der blev spillet på Odense Teater i 2002. I foyeren var der sat tykke ekstra-sæder frem til de mange små publikummer, så de kunne se ordentligt til aftenens familieforestilling.
Selv nød jeg den livlige atmosfære i salen efterhånden som børn og forældre fik fundet deres pladser og blev placeret i de høje sæder. Astrid Lindgrens historier vækker unægtelig mange gode barndomsminder. Især fordi hun altid har formået at tage børnenes måde at opleve verden på alvorligt. Der er masser af humor og sjove indfald i hendes fortællinger, men historierne er altid beskrevet på en måde, så de har flere dimensioner. Når Emil ved et uheld får suppeterrinen på hovedet er det ikke kun gakket humor men også blodigt alvor. I et lille samfund i Småland er der ikke plads til at skeje for meget ud, uden at ”snakken den går” og forældrene Anton og Alma bliver udstillet som dem med den umulige søn. Anton og Alma elsker deres søn, men han er ikke altid lige god til at cementere deres omdømme som respektable og retskafne borgere i et samfund, hvor der ikke altid er lige ”højt til loftet”.

Sommer og vinter
De fleste af forestillingens lokaliteter var placeret på en drejescene, der både indeholdt fadebur, snedkerbod og køkkenet i Lønneberg, og dette fungerede udmærket.
Første akt foregik om sommeren, hvor Anton og Alma holdt fest, og Emil lavede skandale ved at hejse Ida op i flagstangen. Det var også i første akt, at Emil var så uheldig at få en suppeterrin på hovedet, da han ville slubre de sidste rester op. Anden akt foregik på markedet og hjemme i Lønneberg, hvor Emil inviterede fattiglemmerne på mad. Der var lavet diverse omskrivninger og tilføjelser undervejs i både første og anden akt.

Karikeret persongalleri
I Odense Teaters forestilling havde man til min forundring valgt en farceagtig spillestil. Anton og mor Alma var blevet transformeret til nogle meget naive og tosseglade klovnefigurer, og det samme kunne man sige om stort set næsten hele persongalleriet. Anton – i skikkelse af Klaus T. Søndergaard – var blevet en endimensionel falden-på-halen-figur, og den lille Ida var nærmest en karikatur på den lille, søde pige med en alt for affekteret stemmeføring. Persongalleriet havde gennem det meste af aftenen karakter af karikaturer, både når de spillede og sang. Der blev spillet en masse velkendte Emil fra Lønneberg-sange med veloplagte gags og dans omkring majstangen, men det kunne aldrig kompensere helt for det letbenede klovneri, som fyldte det meste af aftenens forestilling. Nogle af de mest vellykkede og troværdige figurer i stykket var karlen Alfred i skikkelse af Mads Nørby – som faktisk sang nogle ægte og gode viser- og den sortseende Tyttebær-Maja, der skræmte børnene med sine Varulvehistorier.
I opsætningen har man valgt at lade voksne skuespillere spille børn. Det er ikke nødvendigvis den letteste opgave at løfte, når spillestilen er lagt på det affekterede og humoristiske. Morten Schaffalitzky spillede den uartige Emil, der ofte havde sin plads i snedkerboden. Man fornemmede, at han forsøgte at nedtone den farceagtige spillestil, og han var da også en af forestillingens mere nuancerede kort, selvom opgaven bestemt ikke var nem.

Børn skal tages alvorligt
Efter forestillingen sad jeg tilbage med en vis skuffelse. Jeg synes ikke, at hverken børn eller Astrid Lindgrens fortælling om Emil bliver taget alvorligt, når begivenhederne næsten hele tiden finder sted i et univers af naive klovnefigurer, sådan som Odense Teater har valgt at fortolke Astrid Lindgrens persongalleri. Ganske vist ser vi Emil og Alfred narre Kommandusen fra fattiggården – og i denne sidste afdeling af stykket har forestillingen da også lidt mere dybde – men det er ikke rigtig nok til at man for alvor får indtryk af, at Emil fra Lønneberg er andet og mere end en banal historie om en lille, sjov dreng, der laver mange narrestreger. Jeg synes, at børn og barnlige sjæle har fortjent mere dybde i persontegningen og i skildringen af begivenhederne.

 

Instruktør: Kurt Dreyer

Scenograf: Christian Tom-Petersen Komponist: Georg Riedel Kapelmester: Michael Salling Koreograf: Peter Whitmarsh Medvirkende: Morten Schaffalitzky, Christine Gaski, Klaus T. Søndergaard, Lisbeth Gajhede, Mads Nørby, Johanne Dal-Lewkovitch, Inge Molnes Heramb



Fest i Lønneberg
Foto Odense Teater
 

ww.teateranmeldelse.dk                  Ansvarlig Bjarke Eijgendaal                           kontakt: teater@teateranmeldelse.dk