|
Hedda Gabler
af Henrik Ibsen
Odense Teater – Sukkerkogeriet
Spilleperiode: 9. okt – 8. nov 08
Ibsens ”Hedda Gabler” udkom i 1890, og dramaet ligger i forlængelse
af de naturalistiske dagligstuedramaer og peger fremad ved at
indeholde nogle mere symbolistiske lag. Ibsen var optaget af de
uforløste og ulykkelige kvindeskæbner, der er fange af tidens
konventioner og higer efter omgivelsernes bekræftelse. Mange af
disse kvinder har et stigende ønske om selvrealisering – en åndelig
og materiel frigørelse - som ulykkeligvis ikke kan lade sig gøre
uden at bryde med de normer og konventioner, som de er opdraget med.
Hedda Gabler er en af disse uforløste kvinder, der føler sig
magtfuld og underholdt, når hun kan lege med sine medmenneskers
følelser ved sin intrigante og dæmoniske adfærd. Hendes dæmoniske
natur viser sig i sidste ende at være fatal, idet hun driver sig
selv og sin tidligere bejler - som også er hendes mands konkurrent -
til selvmord. Hedda må gå til grunde, fordi hun ikke formår at
tilpasse sig det miljø, hun er en del af. Hendes dæmoniske natur er
destruktiv og fører – nærmest symbolsk - til undergang.
Kort fortalt er handlingen den, at Hedda og Jørgen Tesman netop er
hjemvendt fra en længere bryllupsrejse. Jørgen og Heddas fremtid,
hus og økonomi er afhængig af, at Jørgen får en stilling som
professor. Heddas tidligere flamme, Løvborg kommer kort tid efter
til byen for at udgive en bog og – efter sigende – konkurrere med
Jørgen om det opslåede professorat. Løvborg er stadig tiltrukket af
Hedda, og hun formår at lege med Løvborgs følelser. Det viser sig,
at Løvborg har medtaget et nyt, værdifuldt manuskript, som han har
udarbejdet sammen med Heddas skoleveninde Thea, og som giver
alvorlig konkurrence til Jørgen. Thea er forelsket i Løvborg, og
Hedda udnytter situationen med en kold og manipulerende adfærd.
Ulykkeligvis mister Løvborg sit manuskript i en sanseløs beruselse
efter et drikkegilde. Jørgen finder manuskriptet og viser det til
Hedda, som brænder det i køkkenvasken. Hedda har forinden udstyret
Løvborg med en af sine to pistoler, og han drives til selvmord. Han
er blevet afvist af Hedda, har mistet sit manuskript og sin
værdighed. Hedda afsløres til slut som medvirkende til Løvborgs
selvmord, og hun må vælge mellem et ydmygende forhold til vennen
Assesor Brack eller til den ultimative undergang – selvmordet.
Odense Teater har valgt at opsætte Ibsens drama i et moderne
interiør. Dagligstuen er udskiftet med et moderne samtalekøkken,
moderne møblement og nutidigt tøj. Det klæder virkelig Ibsens drama
at blive flyttet ud af det tunge 1900-tals møblement og ind i det
21. århundrede. Scenografi og kostumer er vellykkede og elegante.
Man har fornemmelsen af, at vi ser ind i rummene på en kæmpe villa,
og de florlette gardiner, der indimellem trækkes for, sætter en flot
ramme om de rum, hvor meget er uudsagt eller tilsløret.
Mette Maria Ahrenkiel spillede en smuk og forførende Hedda. Rollen
er vanskelig, fordi så meget foregår på et uudtalt plan, men den
blev forløst ganske godt. De stærkeste præstationer var dog Lars
Simonsen som den nørdede og verdensfjerne videnskabsmand Jørgen, og
den martrede Eilert Løvborg spillet af Mads M. Nielsen. De leverede
begge nogle fremragende præstationer – indlevede og troværdige.
Stykkets svaghed er dog, at handlingen ikke altid formår at
sandsynliggøre de problemer, som Hedda står med. Mange af
problemstillingerne i ”Hedda Gabler” er arketypiske. Intriger,
manipulation og magtmisbrug er velkendte og eviggyldige emner. Når
handlingen udspilles i et nutidigt rum, er det dog sværere at følge,
hvorfor kvinderne ikke må gå med til et drikkegilde og ikke må gå
alene hjem efter mørkets frembrud? Hvorfor Thea er gift med en
gammel mand, som hun ikke elsker, og hvorfor Heddas liv og status
afhænger af mandens forfremmelse? Her ville en lidt mere omfattende
omskrivning af Ibsens drama klæde det moderne rum, som stykket godt
kan bære.
|