|
Genialt alderdomsteater
- af Louise Kragh
Please, Fri mig fra alderdommen
Teater Dax
Vildskud Teaterfestival
D. 16. – 19. august
Huset i Magstræde, Jazzscenen
Når jeg bliver gammel vil jeg være ligesom damerne fra Dax
Umiddelbart tænkte jeg, efter et blik i programmet, at en
forestilling der behandler spørgsmålet om måden, hvorpå vi betragter
ældre mennesker umuligt kunne være særligt spændende. - Men rygtet
om forestillingen gik i Vildskudscafeen og det var positivt, så
nuvel… Det skulle jeg også se.
Alderdom og ældrebyrde
”Alderdom” og ”ældrebyrden” er nogle af de negativt ladede ord Dax
Teater gør op med. De tager tematikken under kærlig og humoristisk
behandling, men undersøger samtidig de konkrete realiteter i de
nutidige ældres situation. En skriftlig undersøgelse omkring hvor
mange procent af befolkningen over 80 der bor alene, er ensomme osv.
præsenteres. Efter forestillingen får man svarene og de er markant
anderledes end man lige skulle tro (iflg. min veninde og jeg). Det
ser ikke så slemt ud som frygten og fordommene forleder en til at
tro.
Akrobatik og kaffekopper
Forestillingen åbner med to gamle damer der langsomt og rystende
bevæger sig omkring i en gammeldags møbleret og tapetseret stue, med
småkager, kaffekopper og naturligvis tilhørende underkopper. Denne
sekvens er nonverbal, langsom og hylende morsom på grund af mimik og
gestus. Både kostumer, kæmpebriller og skuespillet er fantastisk og
lige i øjet.
Pludselig tager de gamle damer det yderste lag tøj af, hvorved de
bliver unge og begynder at lave akrobatik med en stol, kaffekopper
og underkopper. Der skiftes løbende mellem forskellige sekvenser af
DR2 Tema om ældre og andre tv-indslag, tilbage til akrobatik og så
de gamle damer igen, dernæst til en monolog osv. Et nyt tv er skjult
inde bag et gammelt tv. Dette henviser til den pointe, der synes at
være en af forestillingens hovedbudskaber, at der i selv en gammel
krop kan gemme sig en ganske ungdommelig sjæl. - Eller at man godt
kan fungere, selvom man bliver gammel.
Hele forestillingen er et varieret miks af fysisk/visuelt teater,
monologer, musik, dans og akrobatik.
Hudfarvede strømpebukser og stegt flæsk
”Please, Fri mig fra alderdommen” er en dejlig varieret, mangesidig
cocktail som udover at underholde, tager fordomme op. Som fx
problematikken omkring at det slet ikke er sjovt at blive ældre, når
man ikke vil gå i hudfarvede strømpebukser og ikke kan lide stegt
flæsk med brun sovs osv. For er der andre muligheder? Er hudfarvede
strømpebukser og stegt flæsk en naturlig del af det at blive ældre?
Teater Dax viser en mere alsidig vej frem end det gængse
ældrebillede, selvom man må formode at akrobatikken med stole og
kaffe bliver mere kompliceret med alderen. Blandt de gode detaljer
var især den ene gamle dames falden i søvn i en stol, samt senere,
hendes slubren kaffe af underkoppen. Generelt var de gamle damers
mimik helt fantastisk. Det kunne man slet ikke få nok af.
Dax-damerne leverede den klart bedste forestilling, af det jeg så,
på dette års vildskudsfestival.
|