Alice in Wonderland
Aaitc (Aarhus international theatre company)
11th - 19th January

Aarhus International Theatre Company har taget fat i historien om Alice der, af ren kedsomhed, en dag jagter den fortravlede kanin ned i et dybt kaninhul, hvor hun møder en masse spændende og fantasifulde væsner. Det er en historie der lægger op til både sjov, alvor og uhygge.

Scenografien er enkel og effektiv med en lille drejescene og en lang afrundet kasse på jul, der bruges fantasifuldt i forestillingen. Det ene øjeblik emmer scenen af cirkusstemning, og det næste er hele lokalet dækket af et tykt lag tøris. Scenografen, Vladimir Korshunov har skabt en enkel og alligevel effektiv scenografi der udnyttes godt.
Kostumerne er smukke og effektive og giver skuespillerne den bevægelsesfrihed de har brug for i deres meget kropslige spil. Der bruges alt fra soveposer til metalbakker og skumgummi, alt sammen sat sammen på en spændende og ny måde, der giver fantasien frit løb hos publikum.
Forestillingen er meget tro mod Carolls figurgalleri og historie, og man kan mærke, at både instruktør Vladimir Koifman og skuespillerne er begejstrede og fascinerede af historien. Der bliver spillet og leget, og det er tydeligt at skuespillerne nyder legen. Det kniber dog mere at få legen og fascinationen ud salen, og forestillingen bliver med sine 2 timer og 15 min. meget lang. Forestillingen bliver spillet på engelsk, og i det skuespillerne ikke er englændere, men skandinaver, gør at den meget tekst fylder for meget og trækker tempoet ned. Det er bestemt ikke skuespillernes skyld, at forestillingen hænger her og der. De kæmper og leger og gør et kæmpe stykke arbejde med de forskellige figurer de har fået i hænderne, og det er tydeligt at de nyder det. Det er dygtige skuespillere med mange tangenter at spille på indenfor kampsport, sang, dans og figurarbejde. De første 20 minutter af forestillingen flyver af sted ved hjælp af fantastiske effekter og tempo, men så er det som om historien taber pusten og det er synd. Der kunne med fordel være skåret både i tekst og figurgalleri, hvilket ville have sat tempoet og intensiteten op. Der er lavet et utal af filmatiseringer og iscenesættelser af Alice in Wonderland, og både børn og voksne er fortrolige med denne fantastiske historie. Man kan derfor argumentere for at det er både et sikkert, men også farligt valg AAITC har taget ved at sætte denne forestilling op. Sikkert, fordi det er en kendt historie der helt sikkert vil trække publikum til. Farligt, fordi det er en historie mange er så kendte med, at det bliver svært at forny historien i stedet for at trække den i langdrag i den gamle kendte rille.