« Tilbage

Holberg løber løbsk
af Louise Nabe
Melampe Frit efter Ludvig Holberg
Grønnegårds Teatret
Gæstespil fra Statens Teaterskole
1.- 17. juli

Melampe er en hund. En lille bjæffende skødehund af den slags, som Paris Hilton m.fl. har gjort til et (næsten) uundværligt mode-accessory. Ganske uforstående og ufortjent bliver det lille kræ centrum i en søskende konflikt, der fører til krig, død og ødelæggelse. Hvorfor? Jo, for med Melampe følger ”star-quality”, ”hotness” og retten til at indtage den røde løber og sladderbladenes forsider. Det er skørt, langt ude og tankevækkende – for voksne. Men når det kommer til de børn og familier, Grønnegårds Teatrets familieforestilling er møntet på, rammer den desværre forbi målet.
 
Unge stærke kræfter i højhastigheds farce
Årets familieforestilling på Grønnegårds Teatret er lagt i hænderne på studerende fra Statens Teaterskole, under ledelse af instruktør Heinrich Christensen; et hold, som vi uden tvivl kan vente os mange gode oplevelser fra fremover. At de mestrer farcen og kunsten at overspille (på den gode måde, forstås), viser forestillingen på fornøjeligste vis, og at de alle har været med til at improvisere en ny og tids-relevant udgave af en ellers lettere slidt Holberg-sag, er også en flot præstation.
 
Godt skud … men desværre forbi målet
Dog burde de spirende skuespillere og instruktøren nok have holdt deres målgruppe lidt mere for øje næste gang. For nok morede den voksne del af publikum sig kosteligt, men de tilstedeværende børn, havde for det meste et lidt ”lost” udtryk … med enkelte undtagelse, som et par scener med morskaber i den mere ”latrinere” kategori, der næsten virkede for billigt købt. Ligeledes var brug af en sang som ”Afrika” også spildt på børnene, der i den grad måtte mangle den rette referenceramme, til at få fuldt udbytte af morskaben – som igen, de voksne havde mest af, og som skuespillerne uden tvivl har haft megen sjov ud af at inddrage, hvilket i øvrigt gik igen på flere punkter, der måske nok godt kunne trænge til en lille ekstra opstrammer. Den centrale konflikt, der så rigtigt tog sit udgangspunkt i kampen om at være hot eller not, ville uden tvivl også være gået bedre og mere rammende ind hos et publikum i teenage- frem for børneårene.
 
Virkeligheden i spejlets ubønhørlige genskind
For holdet fra Statens Teaterskole har virkelig fat i en interessant gen-fortolkning og opdatering af Holbergs virkelig pudsige komedie om søstrene, der går i krig over en skødehund. I et hæsblæsende hektisk tempo, hvor replikkerne falder knivskarpt og i en pladsmæssigt begrænset men utrolig virkningsfuld scenografi får vi nemlig serveret nogle af tidens nok mest mærkværdige og foruroligende trends, hvor ens personlige lykke og succes kan måles ud fra de to små ord: ”Hot” og ”not”. En trend, som især de unge (i kategorien teenagere) nok kunne have størst glæde af at få serveret med et ”twist”. Så måske denne forestilling ville gøre sig meget bedre som en turnéforestilling til skolernes ældste klasser, end som en sommer familieforestilling. Se - dét ville være rigtig hot.

Jonas Kriegbaum, Martin Fredberg, Katrine Murholt Rosenthal, Asbjørn Krogh Nissen, Lærke Schjærff Engelbrecht, Mocca, Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard, Mikkel Kaastrup Larsen Foto: Bjarne Stæhr