Skuespillet i forestillingen er komisk, velspillet og overdrevet på en dejlig uhøjtidelig måde, selvom det til tider skære tingene lidt for meget ud i pap, som når Harpagon og Cléante skænderier ender med at de hopper rundt på scenen som to territoriale afmærkende gorillaer.
Handlingen
Den Gamle nærige Harpagon (Niels Ellegaard) er glad for sine penge- rigtig glad. Men med glæden for sine penge kommer også frygten for at miste dem igen. Som en anden Joakim von And holder han nøje øje med hver en mønt han møjsommeligt har skrabet sammen, selv gæsternes mest private områder bliver gennemsøgt for at sikre at hans elskede penge ikke forsvinder.
Harpagons to giftefærdige børn Élise og Cléante, er begge forelsket, men da den gamle Harpagon overtales af en mammonsøgens Frosine til, at han bør søge sin kærlighed hos den unge Mariane (der er hans søns Cléante kærlighed) og da Harpagon får mulighed for at bortgifte sin datter til den rige greve (uden at skulle betale medgift) tager handlingen fart.
Dog, som i dens slags fortællinger, ender det hele naturligvis godt. Harpagon får sine penge, og alle andre får deres kærlighed.
Et af de sjovere øjeblikke i forestilling er da bagscenen ind til Scalascenen pludselig går til siden og vi derved kan kigge ind på publikum, der er i gang med at se Christians Lollikes forestilling ’All My Dreams Come True’ (læs anmeldelsen af den her) Morten Burian klædt ud som Joakim von And kommer ind og spejler Harpagon i en surrealistisk scene der dog mest giver mening hvis man også har set Lollikes forestilling. Scenen vækker stor begejstring fra begge sale og skaber en dynamik mellem salenes to publikummer.
Velspillet
Den overdrevet spillestil Runar Hodnes har valgt for stykket fungerer godt og med nogle meget velspillende skuespillere i rollerne hele vejen rundt, er det en fornøjelse at se på. Især mændene gør det godt. Ellegaard indtager med stor overbevisning scenen og gør den gamle gnier til en dum egoistisk selvcentreret nærigpind, som jeg dog alligevel ikke kunne undgå at få sympati for da hans elskede penge forsvinder. Også Jacob Madsen Kvols fylder scene godt ud, i rollen som den konstant dansene Cléante.
Nok er det en stor omgang fjollerier skuespillerne levere på Aarhus Teater, men de gør det rigtig godt, Det er morsomt og velspillet og jeg havde en rigtig hyggelig aften på Aarhus Teater.
www.teateranmeldelse.dk | Ansvarlig Bjarke Eijgendaal | kontakt: teater@teateranmeldelse.dk |