« Tilbage

Kunstnerisk Krise
af Jesper Hansen
Kunstnerisk Krise
Ambassden
29/8 - 20/9 2013

På den meget intime scene Ambassaden er man her midt under festugen vidne til et meget selvreflekterende og selvbiografisk stykke om Kim Andersens kunstneriske krise. Vi følger Kim Andersen skiftevis backstage og på scenen. Stykket udspiller sig primært backstage, hvor hovedpersonens krise over ikke at finde det rette tema eller rettere krise over ikke at kunne finde på den nye indgangsvinkel på sit show hvilket vises gennem adskillige overspringshandlinger. Disse overspringshandlinger bliver hurtigt til et greb til at vise Kim Andersens talent for det komiske og ikke mindst at trylle. Publikum bliver hurtigt revet med af tryllerierne og humoren, men desværre giver stykket ikke meget til eftertanke og refleksion omkring emnet at være i kunstnerisk krise. Da stykket især kredser omkring det generelle og genkendelige fænomen overspringshandlinger taler det til et bredt publikum, men som min ledsager denne aften, (som er sanger og sangskriver), udtrykte det manglede han noget dybde og indhold og mindre show.
 
Det er dog et spørgsmål om premissen for stykket og om publikum er opmærksomme på denne præmis. Kunstnerisk krise falder ikke ind under den gængse teater genre, men ligger sig et sted mellem teater stand up og trylleshow. Der er en nærmest cirkulær dramaturgi i stykket hvor der sker en udvikling hvor Kim Andersen bevæger sig fra det komiske til slutteligt at finde ind til sit eget jeg hvor han ender med at fremføre en vellykket sang solo på guitar og med en dyster undertone både i tekst og det faktum at han har malet sig sort under øjnene og det må betegnes som forløsningen i stykket. Kim Andersen står overfor en svær rolle da han ikke har nogen at spille op imod, men nærmest fremfører en lang momolog hvilket han mestrer godt. Det virker til tider som om Kim Andersens har improviseret sig frem til rollen, hvilket fungere godt og stykket får et dokumentaristisk udtryk som er en styrke i et så selv reflekterende stykke. Kunstnerisk krise opfylder sin præmis, jeg følte mig underholdt i den time stykket varer og samtidig prøver det ikke at være noget det ikke er. 

Foto Jonas Høholt