Fregatten Jylland vandt en vigtig sejer i krigen i 1864. De danske landtropper havde i slaget ved Dybbøl lidt et stort nederlag,  men under Orlogskaptajn Holm og hans mandskab, fik de danske tropper en lille sejr i det store nederlag. Den store sejr bliver det dog ikke til, for instruktør Daniel Bohr og hans mandskab. Historien om Fregattens sejre bliver lidt en tynd kop øl.

Handlingen tager sit udgangspunkt i Nyboder i København. Her møder vi de forskellige figurer, der har deres liv omkring byens forskellige boder. Torvekonen Gudrun (Pernille Schrøder) Købmanden og skibskokken på Fregatten Jylland, Thomasen (Ole Thestrup)
Det er også her vi møder den unge styrman Hans Christian og hans kammerat matrosen Ludvig. De er unge, begge nyforelsket, og tæt på at blive sendt ind i krigen ved Helgoland om bord på Fregatten Jylland. Hans Christians kæreste Anine finder ud af, at hun er gravid, men tør ikke fortælle det til Hans Christian kort før hans afgang med Fregatten. I stedet får hun fat på Kaptajn Holm og får ham til at love, at han passer ekstra godt på Hans Christian, når de tager i kamp.  

En af de sjovere detaljer i forestillingen er det spin, der udfolder sig omkring krigsministeren (Martin Loft) der prøver at redde sit politiske liv. For alting kan vendes til en sejr, bare det bliver gjort på den rigtig måde. Som departementssekretæren siger: ”sejren skal bare måles i procent”. Historien med krigsministeren er god og vellykket, men ellers er der ikke meget at sige om historien i ’Fregatten Jylland’. Hovedsageligt er historien bygget op omkring Hans Christians og Anines kærlighed, og selvom det er en musical og ikke Brecht eller Strindberg oplevede jeg deres persontegninger temmelig endimensionelle, og svære at leve sig ind i. Kun Ole Testrups figur har lidt mere dybde og kant.

Ofte når jeg har været inde og anmelde en musical eller en teaterkoncert, kan jeg ikke vente med at komme hjem og få sat noget musik på, der kan holde mig i den stemning som forestillingen har bragt mig i. Dette skete ikke med Kim Sørensens musik. Selvfølgelig er det lettere, hvis man kender musikken på forhånd, som TV2 teaterkoncert eller Nick Cave, men om Kim Sørensens sange kunne vinde mere ind, ved et nærmere kendeskab, det ved jeg ikke. Jeg må blot konstatere at jeg ikke blev revet med til premiereren, til trods for, at alle de medvirkende leverede ganske gode præstationer. For synge det kan de.