« Tilbage

Opmuntrende, ætsende og vigtig forestilling om stress
af Henriette Cohen Simonsen
Overload - Requiem for de stressede sjæle
Odense Teater
Værkstedet
30/10 20/11 2014

Kan man blive opmuntret af at se en forestilling om et emne så trist, dagsaktuelt og deprimerende som stress? Svaret er: ”ja!”. På Odense Teater er det lykkedes at forløse det smertefulde og triste til en unik, kunstnerisk og helstøbt fortælling med udgangspunkt i autentiske beretninger fra otte borgere i Odense. Det er deres historier, som de tre skuespillere fortæller med stor kropslig mimik og indlevelse. Historierne forløses med enkle midler og sans for det groteske og absurde, som der også ligger i at være på kanten af afgrunden, arbejdslivet – og indimellem familielivet. Fra start bliver den alternative indgang og nedgang til forestillingens rum et fingerpeg om, at vi skal møde den nøgne, grumme historie uden flitter og staffage
 
Vi hører om den stressede jobkonsulent, der ikke kan huske sit password til computeren og i afmagt smider den ud ad vinduet for dernæst at stirre ud i luften i timevis. Læreren på en specialskole, der pr. brev degraderes til pædagog og søger svar hos ledelsen med beskeden: ”det aftaler du med dit team”. Iført abekostume understreges det groteske i situationen. Den stærke og pligtopfyldende medarbejder med kampklar hjelm, der altid er klar på en ekstra opgave og kan håndtere lige så mange bolde i luften, som det skal være. Det illustreres visuelt flot og konkret med at virvar af gule bolde, som efterhånden fylder scenen op. Den pligtopfyldende, stærke medarbejder kan ikke følge med, selvom boldene med svigtende held forsøges ordnet – boldene bliver et kaos – og kastes oven i købet tilbage til publikum af en plagsom ånd i baggrunden, der bruger et rødt ringbind som ketsjer.  Sådan fortsætter historierne. Hver for sig unikke og samtidig med en kerne af noget fælles: kaos, følelsesløshed og desperation.
 
En stor del af historierne er optaget på forhånd, og de små højtalere i loftet og de større på gulvet er på en gang en praktisk foranstaltning, når brudstykker fra historierne skiftevis fortælles og synges, men fungerer også som symbol på de mange åg, som de stressede borgere er underlagt eller har underlagt sig selv. Helt konkret, når borgeren går med højtaleren på skulderen som en byrde, tynget mod jorden. Kropssproget er fanget meget præcist til at illustrere den fysiske og mentale tilstand, man befinder sig i som stresset og bliver i samspillet med stemmer og sang til en ætsende, vedkommende og vigtig fortælling om et emne, der desværre er alt for aktuelt.
 
Hip hip hurra for at det er lykkedes at forløse de grumme historier om stress til et kunstnerisk produkt med tyngde, nærvær og autenticitet. Det er enkelt og vigtigt teater.

Mikkel Bay Mortensen og Sofia Saaby Mehlum Foto Odense Teater