« Tilbage

Med døden i hælene
af Tom Rahbek

Salamimetoden
Aarhus Teater
Scala
27. nov. - 19. dec. 2015

Fem mænd på jagt efter mening. ’Salamimetoden’ kredser om livets store spørgsmål. Og gør det godt.

Det er karaktertegningen og dens iboende satire over det moderne menneskes problemer, der overbeviser i Julie Petrine Glargaards ’Salamimetoden’. Nøjagtig som i hendes to foregående stykker på Aarhus Teater – enakteren ’Til afsked. Døden, om du vil’ (2012) og ’Glasbobler’(2015).

Glargaard har en eminent evne til at skabe troværdige og komplekse karakterer der for så vidt er møgirriterende og selvoptagede. Men de er det aldrig uden charme og genkendelighed.

Således også med karaktererne i ’Salamimetoden’, der handler om en gruppe mænd bestående af kæresteparret Tore og Alfred og deres venner Aske og Sander, som også er kærester – sådan lidt on and off.  Da Tore bliver dødeligt syg, sættes både parforhold og venskab på en alvorlig prøve. Og det bliver ikke bedre, da Tore i håb om at efterlade et aftryk på verden, beslutter sig for at blive politisk aktivist i kamp mod verdens uretfærdigheder.

Umiddelbart ledes tankerne over på Tony Kushners moderne klassiker ’Engle i Amerika’ som den oplagte inspirationskilde: venskab, homoseksualitet, sygdom og politik. Men denne tanke maner forestillingen hurtigt i jorden igen. ’Salamimetoden’ er ikke et politisk drama om AIDS-forskrækkelse og diskrimination, og der er ingen engle eller anden guddommelig indgriben.

Hos Glargaard er problemerne af langt mere jordnær karakter. En væsentlig del af stykkets komik opstår netop i kraft af personernes mangel på oprigtigt engagement og deres desperate søgen efter et projekt at gå op i. For hvad stiller man op, når der tilsyneladende ikke rigtig er noget at kæmpe for længere? Og døden slipper vi jo alligevel ikke udenom.

For Tore går overvejelserne således på at melde sig ud af folkekirken, men det dropper han nu igen (det er jo synd for kæresten at han skal stå med det hele selv). I stedet vælger han at gå ind i kampen mod opførelsen af et nyt parkeringshus til stor fortrydelse for kæresten Alfred, der synes, at det er pinligt og langt hellere vil bruge tiden på at julehygge og finde passende hjælpemidler til Tore.
 

Gode skuespilpræstationer
Det er stærkt, at Aarhus Teater endnu en gang sætter ny dansk dramatik på programmet og ’Salamimetoden’ er bestemt en anbefalelsesværdig en af slagsen.

Der er gode skuespilpræstationer over hele linjen og det har en afsmittende virkning på publikum, at de fem mandlige skuespillere virkelig ser ud til at nyde deres roller.  Samspillet mellem Jesper Dupont og Bue Wandahl i rollerne som kæresteparret Tore og Alfred er stærkt og rørende, og deres gensidige manipulation i form af små spidse bemærkninger er både sjovt, grumt og overbevisende. Uhyggeligt overbevisende er også Anders Baggesens portræt af erhvervsmanden Sander, hvis indestængte vrede og vilje til at handle doseres knivskarpt indtil den til sidst forløses for fuld udblæsning.  Baggesen er virkelig i sit es i rollen som Sander og beviser nok engang, at han er en glimrende karakterskuespiller.

Også Kim Veisgaard gør det godt i rollen som den resignerende lokalpolitiker og han er med til at skabe en række velfungerende comic reliefs, hvilket også gør sig gældende for Anders Brink Madsens sjove – men desværre også lidt for karikerede – portræt af make-up-artisten Aske.

Man griner i det hele taget meget i løbet af forestillingens 90 minutter, men letheden og komikken ledsages af en konstant undertone af alvor og undergang, der skaber dybde. Her bidrager ikke mindst Mathilde Böchers yderst vellykkede underlægningsmusik i form af et dysttopisk varslende technobeat, der på nogle tidspunkter skaber en form for summende lydtæppe og på andre tidspunkter får en mere direkte og kommenterende funktion.

Liv Helms iscenesættelse er skarp i dialogscenerne og rummer stærke stemningsskabende scenebilleder i en række visuelt legende tableauer. Men der er undertiden lidt knas – både fra instruktørens og dramatikerens side – med at finde den rette dramaturgiske balance mellem de mange forskellige historier. I den henseende kan man diskutere, hvor meget den udprægede brug af videoprojektioner bidrager til forestillingen.

’Salamimetoden’ er en vedkommende og underholdende teater, og det er Glargaards bedste manuskript til dato. Men det er også en forestilling, der vil utrolig meget på én gang og hvor mange virkemidler kæmper om vores opmærksom samtidig.

Fire store stjerner herfra.
 
ISCENESÆTTELSE: LIV HELM
DRAMATIKER: JULIE PETRINE GLARGAARD / SCENOGRAF:SIGGI ÓOLI PALMASON / KOMPONIST: MATHILDE BÖCHER / LYDDESIGN: KIM ENGELBREDT / LYSDESIGN: KASPER DAUGBERG
MEDVIRKENDE: JESPER DUPONT, BUE WANDAHL, ANDERS BAGGESEN, KIM VEISGAARD OG ANDERS BRINK MADSEN

FUCK P-HUS. Bue Wandahl, Jesper Dupont, Anders Brink Madsen og Kim Veisgaard i Salamimetoden. Foto: Rumle Skafte.
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT