« Tilbage

Der er (Flower) Power i Vilhelmsborg Festspils opsætning af Hair
af Bjarke Eijgendaal

Hair
Vilhelmsborg Festspil
27/7 31/8 2016

Vilhelmsborg festspil leverer en energifyldte opsætning af Hair, der bringer fest og glæde helt op til de bagerste rækker på Vilhelmsborgs store friluftsscene.
Som barn af to blomsterbørn har musikken fra Hair, været en fast del af det lydbillede der fyldte mit barndomshjem, så det var med stor spænding jeg indfandt mig på festpladsen, for at høre alle de sange jeg har sunget med på - så mange gange. Efter den første ”Nåh Ja, de synger selvfølgelig på dansk” oplevelse, var det en fornøjelse at høre de veloplagte, energifyldte skuespillere fortolke alle de store hits, som ’Hair’ er fyldt med.
Historien i ’Hair’ er simpel. Den unge Claude Hooper Bukowski fra landet, kommer i 1967 til New York for at melde sig til tjeneste i den amerikanske hær, der på dette tidspunkt er i krig i Vietnam. I New York møder han den spirende Hippie bevægelse og den karimatiske George Berger der for en stund, får ham til at glemme alt om at være soldat, men i stedet får ham med på deres tro og livsform: fri sex og kærlighed.  Claude bliver fascineret af det frie liv, og forelsket i den smukke Sheila, men han kæmper hele tiden med sig selv, om hvem han er. Skal han følge sin kærlighed og Sheila ind i Hippie bevægelsen, eller skal han følge hans barndomsopdragelse og melde sig til at kæmpe for hans land i Vietnam.
Historien kom da også fin frem i denne opsætning.


Der er mange gode sange og skuespils præstationer i ’Hair’, og jeg glemte helt at det kun er instruktør Kim Harris, Kapelmester Thomas Christensen og Koreograf Maria Andersen der er professionelle. Stort kado til dem, for at få så mange amatører til at producere en så vellykket forestilling.
Dejlige danse, sjove ’gruppe’billeder, fantasifulde scener med en traktor og en folkevogn, bygget af mennesker og simple dele.
Det var en fin kontakt med publikum igennem hele forestillingen, hvilket egentlig allerede var i gang før showet begyndte.
 
Da det er første gang, jeg er på Vilhelmsborg Festspil ved jeg ikke, om det er en fast tradition at slutte af med at synge nationalmelodien, men personligt syntes jeg det var malplaceret og ærgerligt at gå derfra med den melodi i hovedet i stedet for Galt MacDermots fantastiske melodi ’Let The Sunshine In’ der ellers slutter en livsbekræftende forestilling af.
Instruktør Kim Harris,
Kapelmester: Thomas Christensen, Koreograf: Maria Andersen Medvirkende: Jacob Damsgaard Ditlev, Mark Schedler, Lodberg Nyland, Sune Søgaard, Jeppe Lambert Sørensen, Lasse Stig Nielsen, Martin C. Beuchert Simonsen, Tommy Löffgreen, Mette Omann Hansen, Julie Stahl Hansen, Mary Jean Brødsgaard Moore, Laura Gjelstrup Thomsen, Susanne Nicoline Lund, Louise Rømhild, Didde Bak Wilkens, Annette Kryger Jensen, Line Tandrup, Klaus Bjerg, Jens Helbo, Michael Bojsen-Hansen, Katrine Høholt Kaspersen, Lærke Sofie Glerup, Ida Elise Ravn Claumarch, Naja Gurholt Pedersen, Emilia Staugaard, Anna Skjærlund Grønnebæk, Mai-Britt K. L. Jeppesen, Laura Spanner Kloppenborg, Anja Falk, Vibeke Zederkof, Lars Lindø Jensen, Oliver Panthera Jybæk, Sofie Ulsø, Line Vejgaard Kjær, Helle Brunebjerg Kirkegaard, Solveig Lawaetz, Karina Vester Bendtsen, Line Kronborg Sauer, Lise Ottosen Christensen, Signe Hyldelund Schmidt, Joana Margarida Tofes Matias

Foto: (Vildmedfoto) Trine Niebuhr
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT