« Tilbage

Har du slået dine børn ihjel, Kirsten?
af Heino Holst Hansen
'De Rene Rum'
Aarhus Teater / Folketeatret
23.09-22.10 / 29.10-05.11 2016

Det, der starter med små indledende gisp i en surrealistisk blå-belyst scenografi i kælderen på Aarhus Teater (Studio), udvikler sig til en både makaber og umådelig morsom forestilling, hvori talenterne står frysende og lysende klare.
 
Det er ikke lige til at forklare, hvad der foregår i debuterende dramatiker, Amalie Olesens “De Rene Rum”.  Forestillingen præsenteres som et grotesk familiedrama, og med tydelige henvisninger til klassisk græsk tragedie, præsenteres vi for historien om en sekterisk familie i en vinterlig verden, hvor der ikke længere er hverken blomster eller syngende fugle, og hvor alle tilbeder Guden Attis, der skal bringe foråret tilbage. Familiens overhoved er moderen (eller MO-AR, som hun præsenteres af et råbekor), og hun styrer med hård hånd et samfund, hvor sukker er bandlyst, hvor hvide kaniner og sorte, liderlige labradorer parteres, og hvor ædlere dele ofres. Hil pikken, siges der i forestillingen, men det er i den grad Big Mother, der i starten har bukserne på. Da Attis langt om længe vågner og bringer varme tilbage til verden, giver det naturligvis anledning til nye problemer på et sted, der dybest set eftersøger den perfekte temperatur, altings ligevægt. Stedet, hvor det aldrig er for koldt og aldrig for varmt.
 
Symbolikken er tyk, men yderst velgørende og selvbevidst. Det er jo trods alt en pastiche på den klassiske græske tragedie (og i den forstand moderne), men samtidig holder forestillingen aldrig tragedien ud i strakt arm som en ironisk halvfemser-spøg. Tværtimod undersøger og benytter Amalie Olesen sig af tragediens dramaturgiske tricks, og det lader til, at hun kan lide det meste af det, hun finder. Det kan vi andre også, for hun får det til at virke i scenerummet. Hendes ideer bakkes op af Nathalie Mellbyes enkle, egensindige og fantasifulde scenografi og Mads Eckert Hermansens lysdesign, der bevirker, at man nærmest fysisk mærker transitionen fra koldt til varmt, mens man morer sig over Attis' forandring fra kold statue til brændvarm popstjerne.
 
Der er masser af krøllede samfundshenvisninger i Amalie Olesens tekst. Der er moderne Big Mother, en afskåret pik, angst for sukker og hvede, mandelallergi eller urin og kardemomme, der virker anti-inflamatorisk. Og så er der naturligvis den allestedsnærværende efeu og masser af rødbede. Ordene, begreberne og tingene kastes løsrevne rundt i forestillingen, rammer hinanden og danner igen og igen nye kulørte konstellationer. Det vrimler simpelthen med sjove sætninger fra Amalie Olesens talentfulde hænder, når det eksempelvis lyder: “I tror, jeg er en vismand, fordi jeg engang var hjemløs” eller “Du forstår dig kun på to ting: finanser og romantik. Hvordan skal du nogensinde kunne nå oplysningen?”
 
“De rene rum” er et såkaldt præsentationsstykke. Det vil sige, at det er skrevet direkte til 4. års studerende ved Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, og at en af udfordringerne for stykket er, at alle otte skuespillere skal have nogenlunde lige store roller. Det gør til tider den slags stykker en smule tunge og forcerede. Det er dog langt fra tilfældet med “De rene rum”, og det kan i høj grad tilskrives Liv Helms glimrende og sikre hånd i iscenesættelsen.
 
Man kan ikke andet end at blive begejstret for, at samtlige skuespillere kommer til fadet, for der bliver ganske enkelt leveret over hele linjen. Det er tydeligt, at både Amalie Olesen og Liv Helms har haft en fantastisk fornemmelse af hver enkelt skuespillers styrke, og det betyder, at skuespillet i ensemblet bliver mangefacetteret, varieret og aldrig kedeligt. Skuespillerne går ind i stykkets ret mærkværdige væsener og gør dem underligt troværdige, og man imponeres af det fysiske spil og ikke mindst af den fantastiske timing, ensemblet besidder.
 
Om lidt under et år har fjerde årgangs skuespillere deres afslutningsforestilling. Den kan man kun glæde sig til. Men der er ingen grund til at vente, for “De Rene Rum” er en udsøgt talentfuld teaterfornøjelse. Se den.



Emil Blak Olsen i 'De Rene Rum'. Foto: Emilia Therese