« Tilbage

Danmark er et fladt, kristent land
af Tom Rahbek

’Erasmus Montanus’
Aarhus Teater
Store Scene
10. feb. – 11. mar. 2017

’Erasmus Montanus’ afklæder både det danske værdifællesskab, sin hovedperson og sig selv som forestilling i medrivende og hysterisk morsom iscenesættelse på Aarhus Teater. Christian Lollikes gendigtning af Holbergs klassiker er fremragende teater.
 
Midt i en tegnet barokscenografi og til tonerne af Brorsons salme ’Op, al den ting, som Gud har gjort’ skyder Aarhus Teaters sit første bidrag til kulturbyåret i gang. Koret som fremfører salmen har ligesom de øvrige skuespillere på scenen et lidt uhyggeligt og dukkeagtigt udtryk. Bevægelserne er groteske og stiliserede. Og når skuespillerne skal forlade scenen, køres de ud via slidser i gulvet, præcis som de tegnede kulisser af huse, træer og dyr. Kun den tegnede kirke får lov til at blive stående. Den må der ikke røres ved!
 
Scenografien til Christian Lollikes ”dukketeaterudgave” af Ludvig Holbergs komedie ’Erasmus Montanus’ er i den grad rammesættende og medkommenterende. I form af et optisk sansebedrag leger de sceniske billeder med publikums forsøg på at orientere sig:  vi prøver konstant at se i dybden og at forestille os, hvordan det ville se ud, hvis skuespillerne rent faktisk så på hinanden, mens de taler. Men uanset hvor vi kigger hen, forekommer alting surrealistisk 2D-fladt – præcis som den mentale horisont på bjerget hos bønderne, hvor alting kører i loop og skal blive ved med at være, som det altid har været. Det er stærkt gået af scenografi-makkerparret David Gerhrt og Ida Grarup Nielsen.
 
Den scenografiske ramme skaber indlysende nok en komisk effekt i forhold til stykkets oplysningsfilosofiske tematik (jorden ER jo faktisk flad i forestillingens univers, så det er vel ikke så mærkeligt, at bønderne bliver irriterede på den hjemvendte bondestudent og hans latinske ’jorden er rund-snak’). Samtidig fremstår hele scenariet som en kærligt ironiserende kommentar til Holbergs ”flade” karakterer og deres faste gags og slapstick-komik. I Lollikes iscenesættelse er karaktererne ikke kun lige så flade som de papkulisser, der omgiver dem. De er absurde – og herligt overspillende – marionetdukker, hos hvem vold, begær og slapstick-komik går hånd i hånd forestillingen igennem.
 
Og skulle det så være morsomt? Ja. Hysterisk morsomt faktisk. Lollikes gentænkning af ’Erasmus Montanus’ er fremragende teater - både som underholdende Holberg-pastiche, som politisk debatindlæg og som iscenesættelse. Og så er det ikke mindst et yderst velspillende og veloplagt cast der møder os på premiereaftenen.
 
Andreas Jebros Erasmus er slet ikke til at stå for. Arrogant, bedrevidende og mørirriterende – men ikke uden en stor portion charme – springer han rundt på scenen med sin lyse og affekterede stemme og proklamerer dit og dat til de uforstående bønder på bjerget.
 
Forestillingens satiriske glansnummer består i, at Erasmus ikke kun gentager det velkendte credo om, at  ”jorden er rund”. Lollikes Erasmus ved skam også, at ”Danmark ikke hviler på kristne værdier”, og allerede her kommer vi som udpeget kulturradikalt publikum lidt til kort. For i Danmark hviler vi da på et kristent værdifællesskab, gør vi ikke? Det står der da i hvert fald i regeringsgrundlaget - og man kan vel i øvrigt godt være ateist og stadig mene det…  
 
Og det bliver værre endnu. For Erasmus proklamerer også, at ”sproget blot er en konstruktion” og at ”bevidsthed skaber virkeligheden”, alt imens forestillingen raffineret afmonterer sandhedsværdien ved disse påstande. 
 
Man griner og griner i forestillingens 90 minutter, men latteren har mange forskellige retninger. Vi griner på karakterniveau af de dumme Holbergske bønder på bjerget: af Lotte Andersens incestuøse Nille, af Ole Thestrups voldspsykopatiske Jeronimus, af Anders Baggesens lettere imbecile Jeppe og af Zaki Youssefs fantastiske mimik og timing som den underkuede Jacob.
 
Og vi griner i høj grad af os selv, når det går op for os, at det jo er os som publikum, der sidder afklædte tilbage som den bedrevidende og arrogante Erasmus Montanus på vores kulturradikale bjerg og udbreder os om, hvordan alt er sproglige konstruktioner og andre universitetsfloskler.
 
Åbningen af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 blev markeret med lysshow, optog og festfyrværkeri under sloganet Let’s Rethink, men det foreløbige højdepunkt i kulturåret spiller lige nu på Store Scene.
 

ISCENESÆTTELSE: CHRISTIAN LOLLIKE
AF: LUDVIG HOLBERG / BEARBEJDELSE: DENNIS MEYHOFF BRINK, TANJA DIERS OG CHRISTIAN LOLLIKE SORT/HVID / SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN: GEHRT & GRARUP - DAVID GEHRT OG IDA GRARUP NIELSEN / LYSDESIGN: ANDERS KJEMS / LYDDESIGN: LARS GAARDE

MEDVIRKENDE: ANDREAS JEBRO, LARS BRYGMANN, LOTTE ANDERSEN, ANDERS BAGGESEN, ZAKI YOUSSEF, NANNA BØTTCHER, OLE THESTRUP, SOFIA NOLSØE, SIMON MATHEW, ANDREAS NICOLAI PETERSEN

KOR: NADJA MARIE SCHMEDES ENEVOLDSEN, YNGVE LYNGSØ, SØREN BIDSTRUP, METTE SPANGE ALBERTSEN, RASMUS HØRSTED JENSEN, INGEBORG THISTED HØJLUND

Andreas Jebro og Sofia Nolsøe i ’Erasmus Montanus’. Foto: Emilia Therese