« Tilbage

Gudeskøn og gakket ’Edda’
af Tom Rahbek

'Edda'
Aarhus Teater
Store Scene
14. – 20. okt. 2017

Den nordiske mytologi fortolkes som en visuel tour de force af glitter og glamrock på Store Scene i Aarhus.
 
Sådan har vi ikke oplevet guderne fremstillet før. Robert Wilsons iscenesættelse er fra første færd et overflødighedshorn af farvestrålende sceniske kunstværker, der legende og naivistisk vender op og ned på vores forforståelse af den nordiske mytologi: Odin møder os i Elviskostume og med glitrende el-guitar, macho-guden Thor har fistelstemme og drag queen-sminke, Freja giver den gas som hysterisk overspillende ”stumfilmsskuespiller” alt imens en træt skildpadde guider os igennem fortællingen som en art græsk kor.
 
Det er på én gang både vanvittigt, herligt og alt for meget. Men frem for alt er ’Edda’ en forestilling, der skal opleves for sin evne til at fremvise teatrets muligheder for at skabe scenisk magi, hvor lys, scene, musik og skuespil smelter sammen i en totaloplevelse.
 
Det helt særlige ved Wilsons iscenesættelse er, at vi på intet tidspunkt inviteres ind i en indlevelsesposition på figurniveau til trods for handlingens ellers så drabelige indhold om svigt, bedrag, brodermord og ragnarok. ’Edda’ er en forestillingen der leger med genrer, stilarter og kønsidentitet. Samtlige skuespillere har et androgynt og grotesk udtryk over sig, der synes at hente lige dele inspiration fra den ekspressionistiske stumfilmsperiode og Andy Warhols pop art. Deres bevægelser er stiliserede og robotagtige, ligesom Jon Fosses tekst er præget af gentagelser og en nærmest messende langsommelighed.
 
 
Anden halvdel er bedst
Man kører en anelse træt i forestillingens første del. Den redundante voice-over præsentation af guder, jætter og myter er stedvist virkelig morsom, men den er også ekstremt lang – og så er den på nynorsk ikke at forglemme. ’Edda’ er skabt i samarbejde med Det Norske Teatret i Oslo,og det er en fornøjelse at stifte bekendtskab med et så velspillende ensemble, selvom det kræver lidt tilvænning at læse de overtekster, som Aarhus Teater (gudskelov!) har forsynet forestillingen med.
 
Heldigvis er der skruet godt op for tempoet i forestillingens anden halvdel, der storladent åbner med en art ’Jesus Christ Superstar’-parodi fremført af en pigesur Odin (glimrende spillet af Henrik Rafaelsen). I det hele taget gakker forestillingen mere ud efter pausen, og det er klart her, at ’Edda’ har sin styrke.  Blandt mange perler er det en fryd at opleve Renate Reinsve (kan Aarhus Teater ikke få lov til at adoptere hende?) på slap line som Freja, der forsøger at undslippe sit forestående ægteskab med jætten Trym, ligesom Frode Winther rammer plet med sine groteske udklædninger og timing som Thor med den sølvglitrende hammer.
 
Med ’Edda’ har Aarhus Teater endnu engang formået at gentænke teatret og skabe et stærkt bidrag til kulturbyåret.
 
Dritkul!
 



ISCENESÆTTELSE: ROBERT WILSON
MED TEKSTER AF: JON FOSSE / SCENOGRAF OG LYSDESIGN: ROBERT WILSON / MUSIK: COCOROSIE OG ARVO PÄRT / KOSTUMEDESIGN: JACQUES REYNAUD.

MEDVIRKENDE: HENRIK RAFAELSEN, GJERTRUD JYNGE, SIGVE BØE, FRODE WINTHER, EIVIN NILSEN SALTHE, MARIANNE KROGH, PAUL-OTTAR HAGA, JOACHIM RAFAELSEN, OLA G. FURUSETH, RENATE REINSVE, TIRIL HEIDE-STEEN, JON BLEIKLIE DEVIK, WENCHE ELENA MEDBØE.

Foto: Lesley Leslie-Spinks