« Tilbage

I godt selskab
af Bjarke Eijgendaal

West Side Story
Aarhus Teater (Aalborg Teater)
Store Scene
23/03 – 16/05 (29/8 -13/10) 2018

Det er to en halv time i rigtigt godt selskab, når Aarhus Teater i samarbejde med Aalborg Teater inviterer indenfor, til årets store musical ’West Side Story’. Arthur Laurents fortolkning af William Shakespeares ’Romeo og Julie’ fra 1957 har især pga. Leonard Bernsteins fantastiske melodier gået sin sejrsgang over hele verden.

West side story foregår i USA i 1950´erne hvor banden ’The Jets’ bestående af hvide amerikanske arbejder, står over for den puertoricanske indvandrerbanden ’The Sharks’. Der er kamp om territorier, men alt imens der planlægges krisråd og gadekampe banderne imellem, forelsker Maria fra ’The Sharks’ sig i Tony fra ’The Jets’.  Sammen prøver de at stoppe kampene mellem de to bander,
Bernsteins musik har gjort sig godt, også uden for de skrå brædder. Som førstegangs tilskuer til West Side Story, var langt størstedelen af de musikalske indslag overraskende kendte. West Side Story indeholder blandt andet hits som ”Maria”, ”Tonight”, ”America” og ”I feel Pretty” for blot at nævne nogle at de sange der har været fast på repertoiret på div radiokanaler de sidste 60 år.

Da Bernstein i tiden op til premiere komponerede musikken til West Side Story, var hans tanke at prøve at lave en ny type musical. Denne skulle kombinerede forskellige genre og traditioner, en tragiske fortælling der ellers kun hørte operaen til.
Det er et stærkt ensemble der spiller på Aarhus Teater. Hos `The Sharks´ leverer Isabel Schwartzbach en stor præstation i rollen som Maria. Isabel spiller både med stor kraft, samt en stærk sårbarhed og hun når således rundt om hele Marias rolle. Også Lise Koefoed leverer en stor vokal præstation i rollen som Anita. Jacob Madsen Kvols tilføjer en ekstra dramatisk dimension i rollen som ´The Sharks´ leder; Bernardo.

Hos ’The Jets’ er Mathias Flint naturligvis helt central i rollen som Tony. Mathias spiller med overskud og charme, og selvom hans stemme måske ikke helt lever op til Isabel Schwartzbach (hvilket nok de færreste gør) er han bestemt en skuespiller der er værd at lægge mærke til fremadrettet. Mathias havde et bemærkelsesværdig gennembrud i rollen som Henrik Bergman i Aarhus teaters opsætning af ”Den gode vilje”.  Også Simon Mathew og Ashok Peter Pramanik gør stærke figur i stykket. Derudover er stykket fyldt med en gruppe fantastiske dansere, der i René Vinthers koreografi formåede at udnytte alle aspekternes af Karin Gilles effektive scenografi.  

Musik af Leonard Bernstein. Tekst af Stephen Sondheim. Oversættelse Kasper Hoff Og Mathias Flint I
Medvirkende Isabel Schwartzbach, Mathias Flint, Jacob Madsen Kvols, Lise Koefoed, Simon Mathew, Mathias Sprogøe Fletting, Ashok Peter Pramanik, Christian Collenburg, Mikkel Becker Hilgart, Sofie Torp, Kasper Dalsgaard, David Elnebo, Kristine Marie Brendstrup, Marie Marschner, Anders Baggesen, Michael Brostrup, Kirstine Emilie Moses-Jacobsen, Stine Andersen, Troels Graakjær, Tone Reumert, Sebastian Skov Andersen, Nicco Olaybal, Miran Ugljen, Oliver Melander og Martin Gæbe.

Foto Emilia Therese
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT