« Tilbage

Den uendelige historie
af Bjarke Eijgendaal

Den uendelige historie
Aarhus Teater
Store Scene
15/11 — 21/12 2018

Juletiden indeholder mange traditioner. På Aarhus Teater er det blevet en tradition, at opsætte en stor familieforestillingen på Store Scene -og igen i år, har det været en fornøjelse at tage familien med i teatret.

’Den uendelige historie’ er Michael Endes vidunderlige fortælling om drengen Bastian der lever sig helt ind i fantasiens verden. Under sin flugt fra nogle drenge der mobber ham, ender han i et gammel antikvariatet, hvor han finder bogen ”Den uendelige historie”. I en kælder på skolen gemmer Bastian sig, og begynder at læse bogen om det magiske land Fantásien.  

I Fantásien truer et alt opslugende mørke med at opsluge landet. Magiske væsner fra hele Fantásien samles om den barnlige Kejserinde for at søge hjælp, men hun er syg og er derfor ikke i stand til at hjælpe. Kejserinden får dog, trods hendes skrøbelig tilstand, sendt drengen Atréju ud på en fortryllende rejse i Fantasiens land for, at finde svar på hvordan Fantásien kan reddes.

Atréju udfordres på hans rejse og kampen mod varulven Gmork samt tabet af hans elskede hest, bliver på smuk vis koblet sammen med Bastians egen indre kamp. Bastian har det svært, han har mistet hans mor og hverdagen er fyldt med mange konflikter med hans far, der også lider på grund af moderes død. Historien om Bastians rejse ind i Fantásien er ikke mindre aktuelt nu end den var da Michael Ende skrev bogen tilbage 1979. Gennem indlevelse i bogen og brugen af hans fantasi, lykkes det for Bastian at forstå mere om sig selv, hvilket hjælper ham i hans videre færd.

Store Scene på Aarhus teater er over sommer blevet ombygget, med ny drejescene og mange nye tekniske muligheder. ’Den uendelige historie’ gør godt brug af de forskellige virkemidler og det er en fornøjelse at opleve hvor let og elegant scenografien skrifter, uden at det giver ophold i fortællingen. Tilbage i 2012 hvor Aarhus Teater opsatte ’Frankenstein’ blev netop sceneskiftende ødelæggende for fortællingen. Den flotte og ambitiøse scenografi gav alt for lange sceneskift hvilket gjorde at forestillingen kom til at virke både fragmenteret og usammenhængende. I ’Den uendelige historie’ er scenografien mindst lige så flot og ambitiøs, og med mulighed for at udnytte den nye dobbelte drejescene, og de mange muligheder for at køre rekvisitter op og ned af gulvet, kan skuespillet fortsætte let og elegant fra den ene scene til den næste.
Astrid Lynge Ottesens imponerende kostymer er også med til at skabe en magisk forestilling i denne forestilling. Især edderkoppen Ygramul er helt fantastisk (se billedet) med Michiel van Leeuwen indeni.

Som 14- 15 årig læste jeg ’Den uendelige historie’. Mødet med historien igen på Aarhus teater, giver mig lyst til på ny at finde bogen frem og læse den. Måske som godnat historie for min 9 årige dreng, der lige som jeg, var helt vild med forestillingen på Aarhus teater.

Af Michael Ende Dramatisering Nina Wester Oversættelse Hanne Lund Joensen Iscenesættelse Jacob Schjø
Anton Hjejle, Ashok Pramanik, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Marie Marschner, Jonas Kriegbaum, Hanne Windfeld, Michiel Van Leeuwen, Louise Bonde*, Mathias Bøgelund*, Magnus Haugaard*, Josephine Reumert Grau* M.Fl. *Studerende Ved Ddsks, Aarhus

Foto: Emilia Therese
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT