« Tilbage

Don´t Dream it, be it
af Bjarke Eijgendaal

The Rocky Horror Show.
Aarhus Teater
Store Scene
3. maj - 15. juni 2019

Richard O´Brien´s musical ’The Rocky Horror Show’ fra 1973 er en hyldest til mangfoldigheden. Vær den du er eller som karakteren - Frank-N-Furter synger det - Don´t Dream it, be it. Rockmusikalen ligger til grund for kultfilmen ’The Rocky Horror Picture Show’, (1975) der gennem mange år har haft et dedikeret publikum der hylder filmen med kostymer, rekvisitter og tilråb mod lærred.
Denne tradition køre videre i teaterversionen, og på præmiere aften var der godt gang i både tilråb og rekvisitterne blandt publikum. Alt det der normalt er uhørt på teatret, giver her en helt ny demission til stykket.  

I grundhistorien møder vi de ny forlovet og let naive par Janet (Marie Marschner) og Brad (Mathias Flint). Deres bil punkterer på vej til et møde med Dr. Everett V. Scott og i et forsøg på at låne en telefon kommer de ind på en herregård tilhørende den transseksuelle videnskabsmand Frank-N-Furter. På herregården møder de et væld af forskellige personer med hver deres seksuelle tilbøjeligheder. Janet og Brad bliver først forskrækket over mødet, men som i alle andre udviklingshistorier, går de der fra som andre mennesker.
1940-50´ernes film æra med lavbudget science fiction B-film er den genremæssige baggrund for ’The Rocky Horror Show’. Skuespillerne rejser ud til andre planeter, bliver skudt med ultrasoniske lasere, og Frank-N-Furter laver, som en anden Frankenstein, - Det der skal forestille at være den perfekte mand (Rocky Horro spillet af Anders Bilberg) i hans laboratorium.

Som i alle science fiction film, bliver det fremmede og anderledes brugt til at afspejle og afsløre sandhederne om vores samfundsmæssige normer.  I ’The Rocky Horror Show’ er det de seksuelle afvigelser og samfundets reaktion på dette, der kommer i søgelyset.
’The Rocky Horror Show’ er et farverigt kludetæppe af historier der bliver knyttet sammen på bedste vis.
 
Vær med som publikum.
Som med kultfilmen er publikums reaktioner på forestillingen afgørende for at få den helt rigtige teateroplevelse med ’The Rocky Horror Show’. Så overvejer du at se stykket, så vær klar med dine rekvisitter og følg traditionerne.
Her kommer en lille guide til hvordan du kan være med til at skabe universet omkring forestillingen.
  1. Kom gerne udklædt. (ikke noget krav, men det gør det sjovere)
  2. Medbring rekvisitter: (Konfetti, Avis, Vandpistol, Lygte (der kan bruges telefon) Latex handske Truthorn, Festhat og spillekort)
    1 Akt
  3. Halvdelen af Konfetti skal kastes i starten når der danses brudevals.
  4. Medbring en avis til at holde over hovedet når Brad stiger ud af bilen i regnvejr. Og sprøjt samtidig vand med en lille vandpistol* op luften for at lave det stormvejr som Bred og Janet er fanget i.
  5. Under omkvædet i sangen There´s A Light lyses med lygten
  6. Dans med under sangen Let´s do the time warp again.
  7. Tag handsken på når Frank-N-Furter tager sine handsker på
  8. Trut og Klap når Frank-N-Furter taler om hans skabning og hyld ham sammen med hans gæster
  9. Den anden halvdel af konfettien skal kastes i slutningen af første akt når Frank-N-Furter bliver gift med Rocky under sangen I Can Make You A Man
2 Akt
  1. Tag Festhatten når Frank-N-Furter siger ”Så er der serveret”
  2. Kast med spillekort under sangen Going Home, når Frank-N-Furter synger ”Kort til lykke - Kort til mig” Kast også gerne med konfetti igen.
Tilråb: Der må gerne komme med tilråb til skuespillerne under forestillingen. F-eks kan man buhe af fortælleren, råbe Asshoul når Bred præsenterer sig selv, råbe smukke eller lave dybe suk når Janet bliver præsenteret.
 
*Husk at Aarhus teaters store sal er fredet, så gør det med respekt for interiøret.

Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathew, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris André Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen
Musikere Søren Bigum, Peter Hellemann, Michel Bock Svane, Johan Toftegaard Knudsen, Jens Hellemann

Scenografi & Kostumedesign Ida Marie Ellekilde Koreografi Og Staging Birgitte Næss-Schmidt Kapelmester & Arrangør Jens Hellemann Lysdesign Mathias Hersland Lyddesign Lars Gaarde

Foto: Emilia Therese
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT