« Tilbage

Teater og Helmig smelter sammen i vand og lys
af Bjarke Eijgendaal
Teaterkoncert
Aarhus Teater
Store Scene
28/8-8/10 2025

Aarhus Teater præsenterer denne sæson en teaterkoncert med sange af Thomas Helmig, en kunstner der for mange århusianere står som selve lydsporet til byen. Instruktøren Nikolaj Cederholm samt Kåre Bjerkø musikaske arrangement står bag, og deres stil er let at genkende. Resultatet er en forestilling, der balancerer mellem koncert, teater og billedkunst.
Man mærker hurtigt, at målet ikke bare er at spille Helmigs sange, men at fortolke dem på nye måder. Scenografien skifter og danner ramme om stemninger, der spænder fra det intime til det storslåede. Forestillingen har en billedrigdom, der ofte minder om en musikvideo, og publikum føres fra det ene visuelt stærke udtryk til det næste.

Forestillingen åbner lidt svagt. Der bruges meget tid bruges på den samme idé, hvor Jakob Madsen Kvols agerer dirigent og styrer slagets gang. Grebet er visuelt sjovt i begyndelsen, men trækkes for langt og tager tempo ud af åbningsdelen. Først da dirigenten forsvinder med en flaske vodka, begynder forestillingen for alvor at udfolde sig og finde sin rytme.

Cederholm og Bjerkø bruger flere af de greb, vi kender fra deres tidligere teaterkoncerter. De skaber små teatermagiske øjeblikke, og de udfordrer konstant skuespillerne fysisk, uden at det går ud over sangene. Vand spiller igen en vigtig rolle. Ensemblet står i vand til anklerne, kaster vand på hinanden og bruger det i samspil med lys til at skabe smukke scener. Men netop scenen, hvor de syngende får kastet vand i hovedet, fremstår som et direkte genbrug – eller næsten kopi – af en tilsvarende effekt i Teaterkoncert Mozart. Det er stadig effektfuldt og imponerende, men understreger også, hvor tydeligt Cederholm og Bjerkø genbruger deres signaturtræk.

Sangene får nye former og stemninger i mødet med iscenesættelsen. En af de mest vellykkede fortolkninger er “Det er mig der står herude og banker på”, der her bliver sunget som en duet. Stemmerne bryder legende ind og ud af hinanden og giver sangen en lethed, der samtidig understreger tekstens tema om, hvordan vi sårer hinanden.

Forestillingen har en tydelig dramaturgisk udvikling, hvor temaet om forfald træder mere og mere frem. I begyndelsen er scenebilledet smukt og stringent, og skuespillerne står i deres stiveste puds. Men efterhånden som sangene bevæger sig ind i mørkere temaer om ulykkelig kærlighed og druk, begynder også rummet omkring dem at forandre sig. Til sidst falder scenen bogstaveligt talt fra hinanden, og ensemblet står i vand til anklerne. Vandet bliver her til et billede på opløsning og er en stærk kontrast til den ordnede start. Det giver forestillingen en klar rød tråd, hvor de visuelle greb understøtter musikkens rejse fra fest til forfald.
 
Et af aftenens klare højdepunkter er Joanita Zachariassens version af “Malaga”. Hendes stemme giver sangen en styrke og intensitet, der hæver niveauet et stort skridt. Hun rammer både længsel og melankoli på en måde, der gør indtryk, og skaber et øjeblik, hvor publikum lytter ekstra opmærksomt.

Ensemblet imponerer ved at levere både stærk sang og fysisk spil på samme tid. De skal mestre Helmigs velkendte melodier, mens de bevæger sig i krævende koreografier og arbejder i vand på scenen. Det lykkes med overskud, og helhedsindtrykket er, at forestillingen bæres af et solidt hold, hvor flere leverer mindeværdige præstationer.

Teaterkoncert Thomas Helmig er både en hyldest til byens egen popikon og endnu et eksempel på Cederholm og Bjerkøs særlige teaterkoncert-sprog. Nogle vil mene, at virkemidlerne er genbrug, men forestillingen lykkes alligevel med at skabe en visuelt stærk og musikalsk oplevelse. Helmigs sange står skarpt i de nye fortolkninger, og publikum får mulighed for at opdage velkendt musik på en ny måde.
   
Foto Emilia Therese