|
”Medfødt”
Katapult.
20-22.maj, 2008
Teaterkompagniet Ramaskrig leverer med deres opsætning ”Medfødt”
en morsom og grotesk fortælling om tvillingen Hanna, der til sin
forfærdelse pludselig opdager at hun meget anderledes - hun er
nemlig født svensk.
I forestillingen møder vi de to tvillinger Hanna og Karin, der lever
et helt normal liv i Danmark, indtil det en dag går op for dem, at
den ene tvilling er anderledes – faktisk meget anderledes.
Tvillingen Hanna har tydelige taleproblemer, samt en hang til regler
og blå-gule farver, og inden længe går den uhyggelige sandhed på for
tvillingerne…Hanna er i virkeligheden svensk! Og således begynder en
hæsblæsende historie om hvordan Hanna med vold og magt prøver at
komme af med denne nationalitetsforskydning, og hvordan omverdenen
forholder sig meget skeptisk til hendes nationale handikap.
De to skuespillere, Hanna Jansson og Karin Almer Nielsen spiller
selv alle 19 roller i forestillingen. De springer overbevisende ind
og ud af de forskellige roller og fiktionslag, i en kropslig tour de
force, hvor vi med en scenografi, der kun består af et sjippetov, et
plastikrør og en stol bliver introduceret til en lang række
forskellige scener. Således bliver Katapults black box fyldt så
rigeligt ud af de to pigers meget fysiske spil, og de lod sig ikke
gå på af det faktum, at Katapults lille teatersal ikke engang var
halvt fyldt op af tilskuere. ”Medfødt” passede godt til dette
minimalistiske, intime scenerum, hvor forestilling lige så meget var
en leg med krop og sprog i et udtryk, der både var meget interessant
og humoristisk.
Forestillingen Medfødt behandler aktuelle temaer omkring
nationalitetsfølelse, det at være anderledes, fordomme, fremmedhad
samt samfundets måde at håndtere disse problemet på. Dog gøres dette
med et glimt i øjet, og forestillingen formår den svære balancegang,
det er at behandle sådanne problemer, uden at komme til at virke
moraliserende. Forestillingens eneste svaghed er, at problemstilling
aldrig virkelig rør os dybt. Man husker som tilskuere således ikke
det bagvedliggende alvorlige tema, men i stedet kun de morsomme
scener, når forestillingen er forbi.
|