« Tilbage

Farce komedie om byrådsplanlægning
af Magdalene Kiilerich

Vi bygger en vej
Odense Teater
5/5 - 28/5 22

Trænger du til et godt grin, skal du opleve dette teaterstykke på Odense teater – men skynd dig den spiller kun fra 5-28. maj 2022.
Farce, komedie om byrådsplanlægning – dygtigt og velspillet af Odense teaters 7 skuespillere.

Er du interesseret i eller arbejder med byrådsarbejde – eller demokratisk borger, burde dette stykke farce være et ”must” at se. Med en tidsperiode fra 1947 til 2014 viser det, hvor interessant det er ikke bare hvad der sker men også hvordan og hvilken konsekvens det har når man enten ikke beslutter men også når man beslutter uden at lytte til andres erfaringer og viden. Et manuskript, af Heinrich Christensen, der ved at fokusere på et emne på en humoristisk måde udstiller beslutninger og deres handlinger – eller manglende!

Med en fortæller, som undskylder for især fremstillingen af kvinderne i stykket som indledning, ser vi en reklame for Ford, hvor vi bliver ledt i tidsperioden 1947 og hvordan bilen er blevet en fantastisk og uundværlig del af en familie.

Kostumerne er perfekt konstruerede lige i tidsperioderne med helt genkendelige mønstre og farver, som underbygger både tid og roller. Det samme gør sig gældende for brugen af effekter. De forskellige borgmestre hænger smukt indrammet over stolen HAN sidder i, og på et tidspunkt brager den københavnske fremtidsvisionære byplanlægger Steen Eiler Rasmussen sønderflængende ud af billedet for at minde politikerne om hans råd ved anlæggelsen af Thomas B. Thrigesgade. Der er brugt overraskelseseffekter med lyd og lys, og en folkekær borgmester kalder til folkemøde og deler kaffe og ”brunner” ud mens han snakker med folket på de forreste rækker. Vi=publikum bliver sat i en glad og afslappet følelse af denne opmærksomme mand, som inddrager publikum på en overraskende måde.

I byrådssalen til det første byrådsmøde starter det hele med at der er sørget for kaffe og ”brunner” og når det er klart starter mødet – og det gøres i røg fra mændenes piber. Det bliver mindre og mindre som tiden går og til sidst bliver det helt forkastet – men kaffe og ”brunner” består. Her er vi helt sikkert hensat til Fyn – Odense.

Undervejs i perioden får vi understreget, hvor langsommelig processen er ved at tidskalenderen på metalopbevaringsskabet vendes med en irriterende lyd som understreger de mange år der forsvinder. I starten er det sekretæren, som ikke taler, men er at opfatte som en porcelænsdukke med en flot bagdel, der vender tallene. Men også sekretæren ændrer kropssprog undervejs og forsøger til sidst at sige noget men vi må gætte, hvad det var hun ville have sagt og her får politikerne også lejlighed til at sige noget om deres personlighed.
Stykket er overbevisende i sin udfoldelse af den lange tidshorisont med mange og hurtige sceneskift, som også med en krakelering af vejen fortæller at Odenses borgere er delte mht. bygningen af vejen.

Thomas B. Thrigesgade er personificeret og har en stemme. Det er en god skuespilpræstation af Freja Klint Sandberg, hvor hun i starten er usikker og famlende men som tiden går og hun består bliver hun mere sikker på sig selv. Det bliver også tydeligt i gadens samtale med en arkitekt, at denne gade er lavet for gadens skyld og ikke for de mennesker, der skal bruge den. Godt perspektivskifte til refleksion med sammenligninger fra antikke byer til moderne amerikanske byer.

Stykket har fået 5 stjerner, skuespillernes præstationer er formidable, scenerne er geniale og den musik der bliver tilføjet undervejs giver mening og et løft til langsommeligheden.

Dog er den en smule for lang og indslaget med Anker Boyes fadæse med Tina Turner kan ikke forstås i denne sammenhæng. Samtidig starter et tragisk indslag efter pausen også uden sammenhæng med resten af historien. Musikken var god men genreskiftet upassende.

..
..

Foto Emiliea Therese