« Tilbage

Stor oplevelse på Aarhus Teater.
af Bjarke Eijgendaal

Les Misérables
Aarhus Teater
Store Scene
21/3 -24/5 2014

Der er en grund til at ’Les Misérables’ har gået sin sejrsgang over hele verden. For det er en fantastisk historie, der har alt hvad en god historie har brug for.  I Aarhus teaters nye version, går det hele da også op i en større helhed og bliver til en helt fantastisk teateroplevelse.

’Les Misérables’ er baseret på romanen med samme navn af Victor Hugo, som selv levede gennem studenterrevolution og brugte sin tid på at kæmpe bag barrikaderne på gaden i Paris. Både romanen og musicalen frembringer tidsånden, der tjener som rammefortælling for en af revolutionens store temaer, nemlig arbejderklassens vilkår med udnyttelse, kriminalitet, sult og fattigdom. Disse sættes i perspektiv i forhold til den ubøjelige privilegerede overklasse.

´Les Misérables’ er en bog der har været inspirationskilde til næsten 50 film, en række tv-serie, animationsfilm og en hel række af teaterforestillinger. Den mest kendte er nok Alain Boublil og Claude-Michel Schönbergs musical version, der siden 1985 har trukket over 65 millioner mennesker i teatret til dags dato og hvilket den øjensynligt, vil blive ved med at gøre, i mange år fremover.
Selve historien spænder over 30 år og er temmelig kompleks for en musical. Det er Jean Valjeans livshistorie, der udspiller sig. Et offer for klassekampen og det strenge undertrykkende system. Stykket starter da straffefangen Jean Valjean, der efter 19 års tvangsarbejde – for at stjæle et stykke brød, bliver løsladt. Han bliver betragtet som et udskud og er snart på vej tilbage i fængsel, men biskoppen af Digne redder ham. Valjean beslutter sig for at blive et ærligt og hæderligt menneske, og bryder sin prøveløsladelse og stikker af. 8 år senere er Valjean nu fabrikant og borgmester i byen Montreuil-Sur-Mer. Alt går godt for Valjean, men hans gamle fjende, politikommissær Javert, haler ind på ham og Valjean må igen flygte. På sin flugt gennem 1830´ernes Paris bliver han trukket ind i det begyndende oprør i den franske revolution, da han kæmper for at redde sin elskede plejedatters store kærlighed.

På scenen er der ikke meget at komme efter. Alle de medvirkende levere en meget høj kunstnerisk præstation, og ikke en eneste gang sad jeg som den kritiske anmelder og tænkte at her har vi den dygtige sanger der mangler lidt skuespil teknik eller omvendt. Stig Rossen der om nogen har erfaring med rollen som Jean Valjean gør det rigtig godt i denne version, men også Peter Jorde som politikommissær Javert synger så jeg flere gange mærkede begyndende tåre i øjnene. 
Iscenesættelse Georg Malvius
Musical af Alain Boublil og Claude-Michel Schönberg. Baseret på Victor Hugos roma
Musik Claude-Michel Schönberg. Scenografi Og Kostumedesign Ellen Cairns , Koreografi Igor Barberic , Kapelmester David Firman , Lysdesign Palle Palm , Lyddesign Caspar Ravn
Medvirkende Stig Rossen , Peter Jorde , Anders Bircow, Isabel Schwartzbach, Mercedesz Csampai , Thomas Høj, Christoffer Brodersen, Christina Elisabeth Mørkøre, Jenny Asterius Persson, Jacob Madsen Kvols , Thomas Bang, Thomas Bay, Christina ølgaard Thomsen, Maria Tranefeldt, Jeppe Gondolf, Oscar Collin, Sara Gadborg, Klavs Rosell Westi, Kinne Lucas, Mathias Flint, Zaki Nobel Mehabil, Mikkel Moltke Hvilsom, Jacob Præser, Katrine Skovbo Jespersen & Susanne Uldall Thyssen.

Anders Bircow og Jenny Asterius Persson. Foto Isak Hoffmeyer
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT