« Tilbage

En stomipose i eksplosion
af Tom Rahbek

'Hospitalet'
Aarhus Teater (Teater Sort/hvid)
Scala
2/2 – 10/3. 2018 AT (17/3 - 14/4 2018 S/H)

Effektiviseringsræset i det danske hospitalsvæsen udstilles demonstrativt og stærkt underholdende i Christian Lollikes dokufarce ’Hospitalet’. Men de absurde og groteske greb tager gradvist overhånd på bekostning af samfundskritikken.
 
Vi må ikke håbe, at rengøringspersonalet på Aarhus Teater er ramt af de samme krav om effektivisering og øget tidspres som personerne i Christian Lollikes stykke. I så fald får de nok at se til den næste måneds tid på Scala-scenen. Efter halvanden time i selskab med ’Hospitalet’ er scenerummet bogstaveligt talt forvandlet til et bombet lokum: Afføring, urin, blod og rester af det, der en gang var et hospital ligger demonstrativt på scenegulvet som en art installation over hospitalsvæsenets kaotiske tilstand anno 2018.
 
Franciska Zahles forvandlingsscenografi er næsten et kunstværk i sig selv. På én gang dragende og frastødende. I starten af forestillingen fremstår scenerummet uhyggeligt steril og minimalistisk indtil det – på linje med forestillingens handling – eskalerer i absurditet og kaos.
 
Den politiske indignation er fremtrædende i Lollikes tekst, der henter tydelig inspiration fra det absurde teater. I ’Hospitalet’ følger vi patienter og et sundhedspersonale i en desperat tilstand af stress og afmagt.  De venter ikke – som hos Beckett – på ”Godot”, forstået som en eksistentiel søgen efter mening,men på at finde ud af, hvem ”systemet” er: hvem er det dog, der sætter gang i det konstante optimeringsræs? Men uanset hvor højt man går op i hierarkiet, lykkes det aldrig at udpege en skurk. For alle vil jo bare det bedste og udnytte ressourcerne maksimalt. Ingen indser, at det er os selv, der er systemet, og at vi i fællesskab kan ændre det, hvis vi vil.
 
 
Farcen vinder over tragedien
Der er masser af sjove situationer og replikudvekslinger i Lollikes tekst, og Runar Hodnes iscenesættelse er stærkt underholdende i sin groteske overskruethed. Kristian Holm Joensen er i sit es som den rapkæftede fejlopererede stomipatient, der ”savner sit røvhul”, ligesom Patricia Schumann er fremragende i rollen som afdelingslederen, der har været på kommunikationskursus og nu gør sit bedste for at have ”ja-hatten” på og udtale alle de smarte management-ord helt rigtigt.
 
Men som samlet hele balancerer forestillingen noget ubeslutsomt mellem farce og tragedie. Det er som om forestillingen både vil være en slapstickpræget ”hospitals-sitcom” (læger der gemmer sig bag planter for at undgå klagesager, portører der støder sammen i svingdørene, sygeplejersker der fejrer fødselsdag tilsmurt i urin og lort) og en tragedie om de menneskelige omkostninger ved hele effektiviseringstanken. Og det lykkes ikke helt. Hertil accentueres farceelementerne alt for kraftigt.
 
Historien om den terminale kræftpatient (Nanna Bøttcher) drukner fuldstændigt i hospitalsløjer og tjuhej, ligesom historien om den aldrende kvinde (Inge Sofie Skovbo), der ønsker at tage livet af sig selv for at give plads til andre patienter, bliver mere komisk end tragisk.
 
Vi føler ganske enkelt ikke nok med personerne i ’Hospitalet’. Selv ikke den idealistiske sygeplejerske Una (stærkt spillet af Mette Døssing), der til sidst må give efter for ”systemet”, bevæger i tilstrækkelig grad til at føle vrede eller oprørstrang.
 
Således forlader man teatret stærkt underholdt, men ikke ligeså oprørt som man plejer, når dramatikeren hedder Christian Lollike.
 
 
 
ISCENESÆTTELSE: RUNAR HODNE
AF: CHRISTIAN LOLLIKE / MEDFORFATTER: SIGRID JOHANNESEN / TEKST- OG FORESTILLINGSDRAMATURG: HANNE LUND JOENSEN / SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN: FRANCISKA ZAHLE / LYSDESIGN: ANDERS KJEMS / LYDDESIGN: KIM ENGELBREDT

MEDVIRKENDE: METTE DØSSING, INGE SOFIE SKOVBO, NANNA BØTTCHER, KRISTIAN HOLM JOENSEN, THOMAS MØRK, KJARTAN HANSEN, PATRICIA SCHUMANN, METTE KLAKSTEIN WIBERG*
 
*STUDERENDE VED DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE, SKUESPIL, KBH 

LORT OG LAGKAGE. Kristian Holm Joensen og Patricia Schumann i ’Hospitalet’. Foto: Emilia Therese