![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
Dickens fantastiske juleeventyr, er på Aarhus Teater en magisk oplevelse for både børn og voksne og især Jacob Madsen Kvols enestående portræt af gnavpotten Ebenezer Scrooge, er med til at gøre det til en ekstraordinær teateroplevelse.
Ebenezer Scrooge er en gammel gnier, der hader alt ved julen. Han vil arbejde hårdt og tjene penge, mange penge. Hvis dette vækker associationer om Joakim von And, skyldes det nok at Carl Barks tegneseriefigur Joakim von And netop bygger på Charles Dickens figur Ebenezer Scrooge. På engelsk hedder Joakim von And da også Scrooge McDuck.
Historien kender vi – Charles Dickens ’Et juleeventyr’, den er gennem årene blevet fortalt på mange forskellige måde, og igennem både bøger, tegneserie, teater og film. Som film har mange store skuespillere kastet sig over historien og hovedrollen. Både Bill Murray, Michael Caine (sammen med the Moppet show), Jim Carrey og naturligvis som tegnefilm, Joakim von And har alle spillet karakteren, Ebenezer Scrooge.
Til de af jer der ikke lige kan huske handlingen, ja så handler ’et juleeventyr’ om Scrooge der julenat får besøg af tre ånder: fortidens, nutidens og fremtidens ånd. Sammen med dem ser vi hvad der har været med til at forme Scrooge, og de handlinger han i dag udføre og påtvinger andre. Fremtidens ånd skildrer hvordan fremtid vil blive, hvis ikke den kære Scrooge ændre sig.
Der er ikke megen glæde i Scrooge sind, og selvom han har tjent de penge som han manglede i sin barndom, så har jagten på penge fået ham til at glemme alle de ting som er vigtige i livet. Nemlig medmenneskelighed og fællesskab.
Jacob Schjødt iscenesættelse og Benjamin La Cours scenografi spiller rigtig godt sammen. Der bliver skabt rigtig teatermagi, især når fremtidens ånd på magisk vis svæver ind på scenen. Alt spiller godt sammen i forestillingen, hvor skuespillerne generelt leverer rigtig gode præstationer. Helt særligt er dog Jacob Madsen Kvols rørende fortolkning af Ebenezer Scrooge. Jacob formår i starten af forestillingen at skabe den skæve kolde eksistens som Scrooge er, og derigennem bliver glæden desto større, og endda virkelig følt, da Scrooge i slutningen af forestillingen bryder ud i vild juleglæde da han indser hvor dejlig julen og fællesskabet endelig er.
Så hvis du kan skaffe billetter, så skynd dig ind og se Aarhus Teaters opsætning af ’Et juleeventyr’