« Tilbage

Smid skærmen væk og kom i teatret
af Bjarke Eijgendaal

Charlie og Chokoladefabrikken
Aarhus Teater
Store Sal
6/5 - 19/6 21

 I Roald Dahls fantastiske eventyr om Charlie & Chokoladefabrikken, synger Willy Wonka og Oompa-Loompaerne, i sangen Vidiots, at det er på tide at vi smider vores skærme væk. Det er en opfordring som aldrig har været mere relevant. Efter et år, hvor jeg næsten alle af døgnets vågne timer, har haft en skærm inden for rækkevide, var det skønt at slukke telefonen og sætte sig godt til rette i Aarhus teaters plys sæder, til en hyldest til fantasien, magien og forestillingsevnen.

 

Aarhus teaters opsætning er en overdådig visuel oplevelse, hvor Palle Steen Christensens scenografi og Karin Gilles kostumedesign benytter sig af alle de tricks teatret kan producere. Samme har de skabt et fantasifyldt univers, der især i andet akt, gør at man ikke kan lade være med at sidde med et lille smil på læben over de flotte kulisser og kostumer.

 

En historie om børneopdragelse kan godt være sjov

Willy Wonka udskriver en konkurrence, der får hele verden på den anden ende. 5 børn får nemlig mulighed for at komme på besøg på Willy Wonkas fantastiske chokoladefabrik. En fabrik der ellers har været lukket for alle i årtier. Det er kun Willy Wonka og hans magiske hjælpere Oompa-Loompaerne der har været på fabrikken.

For at komme ind på fabrikken skal man finde en af de 5 guldbilletter der er gemt i en af Willy Wonkas chokoladebar.

Et gennemgående tema i forestillingen er børneopdragelse. De 5 børn der finder en guldbillet har hver især haft fem forskellige opvækstbetingelser og oplevet 5 forskellige opdragelsesmetoder.
Den grådige Augustus Gloop der ikke kan få mad nok.
Den forkælede Veruca Salt, der får alt hvad hun peger på.
Den skræm afhængige Mike Teavee, der hakker Willy Wonkas computersystem så han kan beregne hvor han skal finde en guldbilletten.
Den selviscenesættende Violet Beauregarde der mest bekymrer sig om hvordan hendes følgerer ser hende.

Samt den fattige og kreative Charlie Bucket, der med sit gode hjerte gør alt for familien.

Uden af afslører alt for meget af handlingen, oplever alle børnene en konsekvens der passer med deres opdragelse, da de på skift bryder de regler som Willy Wonka opstiller for at komme med rundt på fabrikken.

 

Det er en sand fornøjelse at se og høre alle skuespillerne i forestillingen. Der er stærke sang og skuespils præstationer hele vejen rundt. Især Simon Mathew gør det fantastisk i rolle som Willy Wonka. Simon Mathew formår elegant at portrætterer Willy Wonka som den engagerede glade og kreative chokoladeproducent, der dog har en mindre morbid side, når han lettere hovedrystende kigger på at en af børnene bliver revet i stykket og kasseret som en dårlig nød.

 

Da jeg skulle ind og anmelde Charlie & Chokoladefabrikken havde jeg desværre ikke mulighed for at tage mine egne tre børn med i teatret. Oplevelsen har dog sat spor og der er ingen tvivl om at jeg vil forsøge at få fat i nogle af de resterende billetter, så de kan få den samme eventyrlige oplevelse, som jeg havde på Aarhus Teater. Opfordringen herfra er altså: Sluk den skræm du sidder ved lige nu, og tag i teatret.

 

Charlie & Chokoladefabrikken er produceret i samarbejde med Østre Gasværk Teater hvor den spiller fra 5 februar til 6 marts 2022

Rune David Grue Iscenesættelse Rune David Grue,
MEDVIRKENDE Simon Mathew Willy Wonka Bertram Lyng Engelsted Jarkilde / Oskar Duvier Mehlbye Charlie Bucket Anders Baggesen Grandpa Joe Mette Klakstein Wiberg Veruca Mfl. Andrea Øst Birkkjær Violet Mfl. Marie Marschner Mrs. Bucket, Oompa Loompa Mfl. Christian Collenburg Candyman, Oompaloompa, Understudy Willy Wonka Kimmie Liv Sennova Mrs. Gloop, Oompa Loompa Mfl. Frederik Mansø Augustus Gloop, Oompa Loompa Mfl. Regitze Glenthøj Georgina, Oompa Loompa, Mfl. Jacob Madsen Kvols Mr. Salt Mfl. Viktor Pascoe Medom Mr. Beuregarde, Gadesælger Mfl. Marie Dalsgaard Mrs. Teavee Mfl. Ashok Peter Pramanik Mike Teavee Mfl. Nanna Rossen Cherry, Oompa Loompa M.Fl. Max-Emil Nissen Jerry, Oompa Loompa Mfl. Matthew One Bailey George, Oompa Loompa (Dance Captain) Dina Fie Lorentzen Josephine, Oompa Loompa mfl. Regina Lundsgaard Sloth Swing

Foto: Emilia Therese