« Tilbage

Hjertet skælver
af Bjarke Eijgendaal
Hjertet skælver
Aarhus Teater
Scala
16/1 - 22/2 2014

Med ’Hjertet skælver’ tager Aarhus teater fat i en stor del af Peter Asmussens forfatterskab. 5 forskellige forestillinger er med ’Hjertet skælver’ skrevet sammen til en. Vi bliver som publikum konfronteret med mange forskellige emner, tematikker som er med til at belyse menneskers dårskab. I forestillingen møder vi 6 personer og deres meget forskellige historier. De har dog det tilfælles at de alle omhandler menneskenes mindre flatterende sider, og om hvor hårdt livet kan være. ’Hjertet Skælver’ er et bombardement af skæbne historier, men alle blev dog ikke helt forløst, hvilket gjorde at de slet ikke blev så farlige som de kunne havde været.  

’Hjertet skælver’ er en af de forestillinger, hvor jeg som anmelder kommer lidt i et dilemma, for jeg vil jo gerne forklare lidt om hvad det er for en forestilling, men lige med denne forestilling skal jeg passe meget på ikke at røbe for meget, da en stor del af forestillingens magi ligger i usikkerheden om hvad der nu sker. Ikke så meget på det indholdsmæssige plan, men på det rent praktiske og scenografiske. Jeg kan dog sige så meget at ’Hjertet skælver’ tager nogle meget utraditionelle valg, der på en meget effektiv måde styrker fortællingen i stykket. Vi starter som publikum med at bevæge os gennem en kunst installation, hvor lyden er et meget centralt element. Denne introduktion til forestillingen giver en god indgang, for netop lyden og det at lytte rigtigt er et vigtigt element i Simon Staho´s opsætning.

Ordet.
Omdrejningspunktet er ordet og fortællingen. Et godt eksempel kunne være:
Kvinde 3: Jeg vil ikke dø uden at have et rigtigt fællesskab med et andet menneske.
Kvinde 1: Jeg vil ikke dø uden at et andet menneske kender mig så godt, at der ikke er mere at vide.
Kvinde 3: Jeg vil ikke dø uden at et andet menneske ikke kan undvære mig.
Kvinde 2: Jeg vil ikke dø uden at have været sammen med en neger eller en japaner.

Ordene bliver fremført at de 6 skuespillere uden mange sceniske virkemidler. Det er stemmen og ordene der skaber fortællingen, og stykket kommer lidt til at fungere som et scenisk radioteater. Det er ikke på scenen fortællingen skabes, men i hovedet på publikum, og det er desværre her at forestillingen taber lidt. ’Hjertet Skælver’ vil lidt for meget, lidt for mange historier, lidt for defrakmenteret fortælling og lidt for lidt tid mellem historierne til at nå at skabe den indre film i hovedet på publikum. Der var dog også enkelte tidspunkter hvor det rigtig lykkedes. Tidspunkter hvor fortællingen stod så klart på indersiden af mine øjenlåg, at jeg næsten kan beskrive hvordan kjolens folder bevægede sig, i en fortælling hvor kvinde 3´s mor paserer tæt forbi det gemmested, hvor hendes far er i gang med at lave et overgreb på hende. Men der var desværre alt for langt imellem de stærke øjeblikke, hvor fortællingens kraft skabte den indre film.
Intimteater.

Forestillingen ønsker det nære og intime, og forestillingen spiller da også for meget få publikum. Da jeg var inde for at se den, var der fyldt, men der var kun 17 publikummer til forestillingen. Simon Staho har med forestillingen valgt et meget svingende publikumstal fra 5 til 75. 

Foto: Joachim Ladefoged