« Tilbage

En rundtur i Oscar Wildes satiriske karrusel
af Bjarke Eijgendaal

En kvinde uden betydning
Aarhus teater
Scala
2/9 – 8/10 2016

Der er mange ting at glæde sig over i Aarhus teaters opsætning af ’En Kvinde Uden Betydning’, men det mest iøjnefaldende og imponerende er teaterteknikkernes konstruktion af en gammeldags karrusel, med alle de tilhørende udskæringer og blinkende lamper.  Scene er et helt kunstværk i sig selv, og instruktør Nicolai Faber lader da også karruselen få sine egne små intermezzis, hvor vi som publikum får mulighed for at betragte den overdådige konstruktion.  

I Oscar Wildes stykke fra 1893 er teksten lige så overdådig som karruselen, og Oscar Wilde kommer med den ene vidunderlige replik efter den anden, såsom ”Jeg kan sige nej til alt – undtagen fristelser” og ”Livet er en uudholdeligt oplevelse, der består af udsøgte øjeblikke”.  Den danske oversættelse virker godt, selvom det evige dilemma, er de engelske navne. Selvom skuespillerne lever replikkerne perfekt, skurre det i ørene når en velklingende danske sætning sluttes af med ”ikke sandt Lady Caroline Pontefract”
I ’En Kvinde Uden Betydning” giver Oscar Wilde den engelske overklasse en kraftig satirisk behandling, men alle kan føle sig ramt når Wilde tager fat på parforholdet generelle problemstillinger. Oscar Wilde skulle efter sigende være stolt over at første akt ikke havde nogen handling, men ’blot’ er en udstilling af den engelske overklasses hovmod og hykleri. I anden akt kommer der lidt mere handling i stykket når Fru Arbuthnot konfrontere hendes barns far, der ikke ville giftes med hende, selvom hun havde født ham en søn.
Her kommer de store melodramatiske tematikker i spil idet hendes søn Gerald Arbuthnot finder ud af at Lord Illingworth er hans far.

Godt ensemble.
Det er et stærkt ensemble Aarhus teater har, godt krydret med Mette Horn i rollen som Fru Arbuthnot. Især Mette Døssing i rollen som den forfærdelige Lady Pontefract, trækker smilene frem, og den forførende og kyniske Fru Allonby (Nanna Bøttcher) charmere og udstiller sig, så det er en ren nydelse. 
Iscenesættelse Nicolei Faber
Af Oscar Wilde Oversættelse Francois–Eric Grodin, Scenografi Christian Albrechtsen, Lysdesign Anders Kjems, Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende: Mette Horn, Bue Wandahl, Mathias Sprogøe Fletting, Inge Sofie Skovbo, Kjartan Hansen, Mette Døssing, Kim Veisgaard, Anne Plauborg, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Julie Buch–Hansen, Anders Baggesen og Jacob Madsen Kvols

Fotogra: Anna Marín Schram
www.teateranmeldelse.dk Ansvarlig Bjarke Eijgendaal kontakt: teater@teateranmeldelse.dk
FORSIDE
ANMELDELSER
LINKS
KONTAKT