« Tilbage

En tur i skilsmissebassinet
af Tom Rahbek

'Medea*
Aarhus Teater
Scala
27. jan. – 25. feb. 2017

Euripides oldgræske tragedie fortolkes som minimalistisk installationskunst i en flot men også noget distanceret iscenesættelse på Scala-scenen i Århus.
 
Vi ved, hvordan det ender. Grufuldt og tragisk. Langsomt og sikkert bygger Euripides sin historie om Medea og Jason op til det ultimative hævnklimaks i form af børnemord og ’de levede ulykkeligt til deres dagens ende-udtoning’.
 
Euripides drama fra 431 år fvt. må så afgjort kandidere til prisen for den mest voldsomme og intense skilsmissehistorie nogensinde. Det er græsk tragedie med tragik ovenpå. Og netop denne ’hvordan kunne det dog gå så galt-suspense’ udforskes formidabelt i Inger Christensens oversættelse, hvor især dialogen mellem Jason og Medea leveres med gnist og lidenskab alt imens statuskampen imellem dem bølger nervepirrende frem og tilbage.
 
Det samme er desværre ikke helt tilfældet i Rune David Grues iscenesættelse på Aarhus Teater. Bølger er der ellers nok af. Vores tragiske heltinde er placeret i et bassin med 6000 liter vand. Omkring hende ligger væltede møbler og tøjstykker flyder ildevarslende rundt i vandkanten. Franciska Zahles scenografi er nærmest en hel performance-installation i sig selv – ikke helt ulig Hotel ProFormas scenekunst – hvor det ene stemningsmættede tableau afløser det næste. Medeas skiftende sindstilstand af kaos, sorg og vrede formidles symbolsk med omklædningsscener i vandet, spejlinger og freudianske undertoner.
 
Zahles scenografi er ganske smuk og dyster, men den er ikke særligt fremdriftsskabende. Som publikum inviteres vi fra forestillingens start ind i en receptionsposition af eftertænksom distance og symbolik. Forestillingens aktualitetsaspekt hviler her på de associationer, som de sceniske billeder fremkalder (personlig sorg, lig af flygtningebørn i vandkanten, etc.).
 
Samspillet mellem scenerum og skuespil fungerer imidlertid ikke helt optimalt. Det er som om, at Grue gerne vil to modsatrettede ting med sin iscenesættelse, nemlig at skabe en symbolsk tolkningsramme og på samme tid et medrivende indlevelsesdrama. Og disse to elementer spænder delvist ben for hinanden. Det virker slet og ret lidt mærkeligt, at karaktererne på intet tidspunkt ”opdager”, at de går rundt i vand og bliver drivvåde ligesom det rent lagpraktisk er sværere at høre, hvad der bliver sagt pga. af de bølgeskvulp der opstår, når skuespillerne bevæger sig rundt i vandet.
 
Samspillet mellem Mette Døssing og Jacob Madsen Kvols fungerer til gengæld ganske godt. Særligt i den sidste halvdel, hvor vi efterhånden har fundet os lidt bedre tilrette i forestillingen. Mette Døssings stærke og sorgfyldte mimik giver Medea-karakteren en fin dybde og farlighed som beregnende femme fatale, mens Kvols spiller rollen som Jason med stor troværdighed og en glimrende diktion.
 
I Kvols skikkelse tror man rent faktisk på, at Jason mener det, når han i fuld alvor lirer replikker af som ”det er jo for din skyld, Medea”.  Men som karakter fremstår han alt i alt for svag og naiv til for alvor at yde Mette Døssings Medea-udgave ligeværdig modstand.
 
Det bliver aldrig helt indlysende, hvorfor Medea i det hele taget faldt for Jason. Motivet for hendes handlinger får derfor mere karakter af en hævnaktion over det statustab og den ydmygelse, hun har oplevet, fremfor passioneret kærlighed.
 
Nuvel. Euripides ’Medea’ er en fantastisk tragedie og der er bestemt også mange fine momenter og scener i Grues iscenesættelse. Ikke mindst slutscenen er hjerteskærende og grum (hold op hvor er det i øvrigt nogle dygtige børneskuespillere, der medvirker).
 
Men som samlet hele drukner kærlighedshistorien og passionen lidt for meget i ufrivillige verfremdungseffekter og bølgebrus i bassinet på Scala-scenen.
 
ISCENESÆTTELSE: RUNE DAVID GRUE
AF: EURIPIDES / OVERSÆTTELSE: INGER CHRISTENSEN / SCENOGRAFI: FRANCISKA ZAHLE / LYSDESIGN: JONAS BØGH / LYDDESIGN: KIM ENGELBREDT

MEDVIRKENDE: METTE DØSSING, JACOB MADSEN KVOLS, BUE WANDAHL, KIM VEISGAARD, JESPER DUPONT, MIKKEL BECKER HILGART, ANNE PLAUBORG, LUISE SKOV*, SANDRA TÙRELL HENNINGSEN*
*STUDERENDE VED DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE, SKUESPIL, AARHUS

Van(d)vid. Foto: Emilia Therese