« Tilbage

4 århundreders liv i ét liv
af Louise Nabe

Orlando
Betty Nansen Teatret
14/9 - 13/10 2018

Elisa Kragerups åbningsforestilling som teaterchef for Betty Nansen Teatret springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Med iscenesættelsen af Virginia Woolfs grænseløse roman Orlando fra 1928 formår hun at vandre igennem fire århundreders teater- og verdenshistorie, tage fat i kønsdebat og historiesyn og slår samtidig fast, hvor godt hun mestrer teatrets leg mellem illusion og realisme.

Virginia Woolf hentede efter sigende inspiration til sin fantasifulde fortælling om Orlando i sin elskerinde Vita Sackville-Wests familiehistorie. Inspirationen er dog vist ganske frit fortolket og omsat til en fortælling om en ung engelsk digter, der fødes i Elizabeth 1.s storhedstid. Den smukke, unge digter indynder sig hos monarken, der falder for hans ungdom og ydre og tildeler ham gods, formue og titel.

Men Orlando er ikke som nogen anden, for efter en ulykkelig kærlighedsaffære, begiver han sig ud i livet og igennem historien uden at ældes synderligt. Og midtvejs igennem sin vandren i historien og livet, vågner Orlando en morgen og er ikke længere mand men kvinde og kan nu fortsætte historien med fortællinger om begge køns særheder og – ikke mindst – kvindens lod og genvordigheder i et mandsdomineret samfund.

Fra Virginia til Betty
På Betty Nansen Teatret i Elisa Kragerups opsætning, genfortælles hele Orlandos historie og et store katalog af folk, Orlando møder på sin rejse gennem livet og tiden, af bare fem skuespillere. Kun Maria Rossing spiller ”bare” en rolle, og den er der ikke noget ”bare” over, for det er virkelig en scenisk hvirvelvind af en rolle, hun her får lov til at tage livtag med. Og hun gør det med karakteristisk Maria-Rossing charme og udstråling, der formår at gøre den vilde historie både rørende, dramatisk og vedkommende.

Rundt om hende flintrer Mikkel Arndt, Tina Gylling Mortensen, Xenia Noetzelmann og Anton Hjejle med kostume- og rolleskift i et væk. Alligevel bliver forestillingen ikke til ren farce, selvom grine gør man skam op til flere gange. Men der er også øjeblikke med eftertænksomhed efterhånden som man følger dette liv, der lader til at ophæve de gængse regler for tiden, menneskelivet og døden selv, mens det tager livtag med historien og kønnenes vidt forskellige oplevelser af livet.

Kræver forhåndskendskab
Det er uhyre sjældent, at jeg vil give den anbefaling, der følger her: Det gavner at have et bare minimalt forkendskab til Woolfs Orlando, inden man giver sig i kast med denne forestilling. Man skal nok få noget ud af oplevelsen, hvis man ikke gør, men det kan tage en anelse længere at føle, at man følger helt med. For når fire århundreder skal dækkes, går det ind imellem lidt stærkt. Og er man ikke klar på grundpræmissen om, at fortællingen følger ét menneske igennem de fire århundreder, og at dette ene menneske skifter køn som den mest naturlige ting i verden, halvvejs igennem stykket. Ja, så kan man godt blive lidt forvirret.

Og skal man være petitesserytter, så ville det sidst prik over forestillingens ”i” have været, om man var lige havde taget en sidste runde og taget livet af et par ”darlings”. Det skal forstås på den måde, at der er en lille tendens til indførelse af en enkelt gimmick og effekt for meget, som det kan ske i lange forestillinger, næsten som om, man er bange for, at publikum vil kede sig, hvis ikke man finder på nyt helt til slutningen.

Der kunne det ønskes, at man i stedet for gav publikum plads og ro til at lade sig synke ind i de sidste replikker og handlingens afslutning i stedet for at skulle forholde sig til endnu noget nyt og finurligt. Men det er en lille ting og skal ikke ligge i vejen for, at Betty Nansen og Elisa Kragerups Orlando anbefales som en helt igennem god, gedigen og begejstrende teateroplevelse.

Instruktion: Elisa Kragerup
Scenografi og kostumer: Maja Ravn
Dramatisering: Sigrid Strøm Reibo o
Maria Rossing, Mikkel Arndt, Tina Gylling Mortensen, Xenia
Noetzelmann, Anton Hjejle

Natascha Thiara Rydvald